Marselisborg Renseanlæg kan ikke udvides mere. Derfor skal der bygges nyt ved Tangkrogen og det er i den forbindelse, der skal tænkes nyt og anderledes. Foto: Aarhus Vand

Af Maria Berg Badstue Pedersen 7. april 2019 10:56

Hos Aarhus Vand arbejdes der intenst på at få styr på de ukontrollede udfældninger af fosfor i selskabets renseanlæg.

Det er dog ikke det eneste, der er under udvikling.

Produktionschef Claus Homanns visioner strækker sig længere end til fosfor og struvit.

I 2026 skal Aarhus Vands nye renseanlæg stå færdigt, og det skulle gerne blive verdens førende ressource-genanvendelsesanlæg, hvis det står til Claus Homann.

Her skal skabes nye muligheder for rensning af spildevand og produktion af energi, men også for en lang række andre tiltag.

- Vi arbejder også på et projekt om biokul, som kan udvindes af spildevandsslam. Det giver nogle helt fantastiske muligheder, da biokul har mange anvendelsesmuligheder blandt andet i landbruget, som gødning eller i forbindelse med produktionen af aktivt kul og dermed videregående rensning af spildevand for miljøfremmede stoffer, lugtreduktion og rensning af biogas, siger Claus Homann.

Bygge teknologi op om vand
For Aarhus Vand gælder det også om at bygge teknologi op om de ressourcer, der er i vandet.

I følge Claus Homann er der ingen grænser for, hvad der kan testes på det nye ressourceanlæg.

- Den grundlæggende tanke, er at vi med eksterne partnere for eksempel vandfirmaer, leverandører og universiteter arbejder med udvikling af teknologier, som gør at anlægget bliver et lærende ressourceanlæg og ikke kun et renseanlæg, siger Claus Homann og tilføjer: 

- Der eksperimenteres også andre steder i verden, så vi kigger alle steder, siger Claus Homann.

Genbrug af spildevand
Det største potentiale for ressourcegenvinding på et renseanlæg er genbrug af det rensede spildevand.

- Jeg synes, vi skal finde en måde at genanvende det vand i en eller anden sammenhæng, siger Claus Homann.

I øjeblikket leverer Aarhus Vand renset spildevand til Studstrupværket, hvor det bruges til røggasrensning, men Claus Homann kan komme på andre anvendelsesmuligheder.

- Det er oplagt at anvende det rensede vand som kølevand. Vi kan også begynde at rense vandet til specifikke formål, for eksempel vand med indhold af næringsstoffer, som kunne anvendes til vanding af bede og parker. Vi tester i øjeblikket et område med pil, der er gødet med vand fra Egå Renseanlæg. Ved at genbruge vandet kan vi lede færre stoffer ud i bugten, siger Claus Homann.

Inden Aarhus Vand kommer så langt, skal det nye ressourceanlæg, som har fået navnet Aarhus ReWater, dog først bygges.

Status på projektet i øjeblikket er, at der er igangsat undersøgelser af placeringsmuligheder og de indledende arbejder, som skal danne grundlaget for en samlet VVM-miljøredegørelse.

Efter planen skal det nye anlæg stå færdigt i 2026