23948sdkhjf

LICITATIONEN MENER: Digital værdikæde skal strammes gevaldigt op

En helt ny strategi for digitalt byggeri har netop set dagens lys. Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen vil styrke den digitale omstilling i byggebranchen. Og det er der hårdt brug for.

Begrebet digitalt byggeri startede for år tilbage som et elitært projekt med arkitekter og ingeniører som de væsentligste aktører. Og sådan er det til dels stadig. Byggeriet har ikke rigtig formået at favne hele værdikæden. Derfor er det digitale byggeri i dag et begreb, som ser meget forskelligt ud alt efter om man er mester i en lille håndværksvirksomhed og har en simpel sags styrings app på sin telefon eller om man sidder i en stor entreprenørvirksomhed med de nyeste, digitale projekterings- og projektstyringsværktøjer.

Derfor er et af de centrale elementer i strategien netop at skabe digitale kompetencer på tværs af værdikæden. Og her risikerer kæden at hopper af, hvis man ikke evner at forankre omstillingen i bredden fremfor hos eliten.

Dansk Byggeri har gennem en årrække forsøgt at udjævne den digitale kompetence-ulighed blandt andet med de tilbageværende it-messer. Det har rykket ganske betragteligt og kombineret med Ole Birk Olesens overordnede digitale strategi er der nu udsigt til, at hele værdikæden kan få gavn af it-værktøjerne.

Det kræver dog som udgangspunkt, at man i byggeriet er klar til at blive kigget lidt mere i kortene af konkurrenterne. Digitalt byggeri handler nemlig i høj grad om også at dele og udnytte data.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11