23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra KPK Døre og Vinduer, Trend Snedkeri, Dana og Nova 5 Arkitekter

KPK Døre og Vinduer
Bettina Hundskær Jespersen, 55 år, Thisted, er netop tiltrådt som økonomimedarbejder hos KPK Døre og Vinduer i Nykøbing Mors. Hendes primære ansvarsområder bliver debitorstyring og kreditvurdering. Bettina Hundskær Jespersen kommer fra en stilling som bogholder hos metalvirksomheden KK Metal i Snedsted, hvor hun var ansat i 15 år.

Trend Snedkeri
Kira Staugaard, indretningsarkitekt, er pr. 1. februar ansat i Trend Snedkeri, der producerer håndsnedkererede køkkener. Kirar har mere end 20 års erfaring i branchen og har blandt andet løst indretningsopgaver for Geberit, Bedre Bad og den danske badeværelseskoncern Dansani. Gennem de sidste to år har hun brugt sin baggrund i indretningsbranchen som afsæt for et partnerskab i ejendomsmæglerkæden EDC i Sønderborg, men nu vender hun tilbage til sit oprindelige fag.

Dana
Keith Fobian, mangeårig direktør i a-kassen Dana, fratræder pr. 1. februar. I perioden frem til fratrædelsestidspunktet er direktøren fritstillet. Ledelsesskiftet finder sin årsag i bestyrelsens ønske om nye strategiske veje, mod at sikre Dana som fremtidens a-kasse for landets selvstændige erhvervsdrivende.

Bestyrelsesformand Lone Gammelgaard vil midlertidigt varetage den daglige overordnede ledelse i tæt samarbejde med Virksomhedskonsulent Poul Gøbel og medlem af Danas advisory board Johnny Øland. 

Nova 5 Arkitekter
Advokat Niels Thestrup er indtrådt som formand for bestyrelsen i stedet for Thomas Dahl hos Nova 5 Arkitekter A/S, som dog forbliver i bestyrelsen (kilde: CVR).

Nova 5 Arkitekter A/S er et arkitektfirma med kontor i København.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141