LICITATIONEN MENER: Brugerbetaling kan give flere projekter
Af Christian Brahe-Pedersen
Storebæltsbroen var ved åbningen i 1998 det første danske stykke infrastruktur, hvor brugerfinansiering blev en væsentlig del af finansieringsgrundlaget.
Modstanden mod at betale for at køre over broen var for 20 år siden ganske stor, men man må sige, at den er blevet gjort til skamme. Broen har været en succes, og mobiliteten mellem landsdelene er blevet større.
Siden er den brugerfinansierede Øresundsbron kommet til, og i slutningen af året åbner den nye forbindelse over Roskilde Fjord, hvor bilisterne også skal betale for at køre over.
For store infrastrukturprojekter er dyre, og derfor er brugerfinansiering selvfølgelig en oplagt måde at betale projekterne på.
Seneste eksempel er den kommende udvidelse af togstationen i Københavns Lufthavn, som skal finansieres ved at udlicitere driften af nye parkeringshuse samme sted.
Set fra et bygge- og anlægssynspunkt er det selvfølgelig ærgerligt, at staten ikke i højere grad går ind og tager et medansvar for finansieringen af nye statslige bygge- og anlægsprojekter frem for at indføre mere brugerbetaling. Infrastruktur skaber trods alt også værdi for samfundet på linje med nye børneinstitutioner og plejehjem.
Men alternativet er værre. For hvis ikke der var brugerfinansiering på disse projekter, blev de nok aldrig til noget. Det vil skade både samfundet, men også bygge- og anlægsbranchen.
Derfor er brugerfinansiering et af de bedre midler til at få gang i infrastrukturprojekterne. Og Storebælt viser med alt tydelighed, at brugerne nok skal være der.
Artiklen er en del af temaet Lederen.
