23948sdkhjf

Arkitekten bag opsigtsvækkende træ-mole bliver hovedtaler på Building Green

Den 3. og 4. april slår Building Green endnu engang dørene op til Centralværkstedet i Aarhus til et par dage med fokus på bæredygtigt byggeri.

Blandt årets deltagere er den anerkendte, britiske arkitekt Sadie Morgan. Hun bliver en af hovedtalerne på årets messe.

Sadie Morgan står bag tegnestuen dRMM og har blandt andet vundet prisen RIBA Stirling Prize for ombygningen af den træbeklædte mole Hastings Pier i England.

Foruden de internationale hovedtalere har Building Green også fokus på lokale cases fra Aarhus med debatter og oplæg, der går i dybden med alt lige fra aarhusianske byområder til indeklima i de aarhusianske skoler.

- Vi glæder os til, vi kan præsentere det endelige program, der er tætpakket med inspirerende talere. Udover de mange talere vil programmet også byde på debatter, hvor branchens fagfolk diskuterer og deler ud af deres viden og erfaringer, siger projektleder for Building Green, Ditte Rosenquist, i en pressemeddelelse.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094