23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Aalborg Portland, Domea.dk og Engcon

Aalborg Portland
Søren Holm Christensen, CEO, kan søndag 6. januar fejre sin 40-års fødselsdag.

Søren Holm Christensen blev 15. maj 2018 udnævnt som ny CEO for Nordic & Baltic Region, som er en del af den globale Aalborg Portland Holding koncern, ejet af den italienske Cementir Group.

Søren Holm Christensen har været tilknyttet koncernen siden 2006, hvor han bl.a. har haft ledende stillinger som nordisk finansdirektør i Aalborg Portland A/S og senere direktør for Unicon Danmark.

Søren Holm Christensen blev i 2005 uddannet cand.merc. fra Aalborg Universitet og Handelshøjskolen i Aarhus, og han har i 2014 læst Leadership and Administration på Columbia Business School i New York, USA.

Domea.dk
Christian Fries, 38 år og cand.scient.adm., er pr. 1. februar ansat som regionsdirektør for Region Øst i den almene bygge- og boligadministration Domea.dk. Christian kommer fra en stilling som kundechef i KAB og er uddannet fra Roskilde Universitet.

Christian Fries kommer til at varetage den daglige ledelse af kundechefer, boligsociale projektchefer og staben i regionssekretariatet. Sammen med Domea.dks øvrige chefteam vil han desuden bidrage til den fortsatte udvikling og gennemførelse af Domea.dks forretningsstrategi.

Christian kommer fra en stilling som kundechef og leder af et kundecenter i KAB med ansvar for deres største kunde, AKB København, med cirka 10.000 boliger. Før det har han været forretningsfører og kundekonsulent samme sted.

Engcon
Erik Mousten, 53 år, er ansat som lageransvarlig hos engcon Denmark.

Han har i mere end 30 år arbejdet med reservedele indenfor landbrugsmaskine- og entreprenørbranchen - senest hos John Madsen A/S i Ørbæk, og har således en god ballast i den nye funktion.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125