23948sdkhjf

Kombi-hold skal bygge landskabstilpasset daginstitution

Team Combi Byg er valgt som entreprenør på en nye 1.600 kvm daginstitution i Smørum af Egedal Byråd. 

Vinderholdet omfatter entreprenør Combi Byg A/S, Pluskontoret Arkitekter i rollen som både arkitekt og landskabsarkitekt samt Tvede Rådgivende Ingeniører & Arkitekter.

Den nye daginstitution i Smørum er indpasset i landskabet med sine to etager i en organisk form, hvilket giver plads til en stor og grøn legeplads med områder til lege og overdækkede arealer. 

Indendørs er der fokus på nærhed mellem børnegrupperne gennem fleksible rum og arealer til børneaktiviteter i form af sanserum, konstruktionsrum, motorikrum og fællesrum. Et dobbelthøjt centralt placeret rum i midten af bygningen omkring et klatretræ og klatrenet skaber sammenhæng mellem de to etager, og trækker lys og natur ind i bygningen. 

Det samlede projekt udgør cirka 1.600 kvm opvarmet areal - hertil 180 kvm overdækkede udearealer og 145 kvm terrasse og tagterrasse. 

Bæredygtige materialer
- Vi får en meget spændende og tiltalende arkitektonisk løsning med gode pædagogiske overvejelser, god rumlig disponering og en klar sammenhæng mellem inde- og udeområder, siger Ib Sørensen, formand for Egedal Kommunes Planudvalg og formand for Bedømmelsesudvalget. 

Bygningens facade bliver opført i naturmaterialerne skifer og træ og med indbygget solafskærmning og wires til klatreplanter, der fungerer som en levende overgang mellem bygning og legeplads. Taget bliver et grønt tag, beklædt med sedumplanter. 

- Jeg glæder mig over bygningens bæredygtige materialer. Den nye daginstitution bliver et positivt og synligt vartegn i bydelen, siger Ib Sørensen. 

Den nye daginstitution bliver bygget i området nord for Kirkevangen i Smørum og har plads til 136 børn, der er fordelt på fire vuggestuegrupper og fire børnehavegrupper.

Byggeriet forventes at stå færdigt sommeren 2020.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109