23948sdkhjf

Midtjysk vækst: Dobbelt op for Sweco

I kølvandet på Swecos opkøb af Årstiderne Arkitekter i starten af året startede virksomheden ingeniørafdelinger op i arkitektfirmaets eksisterende kontorer. Således også i Silkeborg, hvor arkitekt- og ingeniørrådgivningsvirksomheden har store vækstambitioner. 

Målet i det midtjyske indebærer blandt andet, at man skal ansætte op til 10 nye lokale medarbejdere hvert år i det nye tværfaglige og integrerede Sweco-setup. De første nye kolleger er lige på trapperne: 

- Konkret betyder det blandt andet, at vi ansætter seks nye kolleger i starten af det nye år, der alle kommer fra nærområdet, siger teamleader Frands Wulff Andersen. 

Der er pt 85 medarbejdere fra Årstiderne Arkitekter og 10 ingeniører ledet af Frands Wullf Andersen i Swecos afdeling i Silkeborg. Ser man længere ud i fremtiden vil den påtænkte opmanding betyde – om alt går efter planen – at det tal være fordoblet inden for 10 år. 

Flere projekter i Midt- og Østjylland
Væksten skal komme via opgaver i det midt- og østjyske. Sweco har planer om at være med til at udvikle Silkeborg og omegn via flere byggeprojekter. 

Af projekter kan blandt andre nævnes Birch Ejendomme, som Sweco rådgiver i forbindelse med en lang række boligprojekter i Midtjylland. Sweco byder også ind på at renovere Silkeborgs gågader. 

Sweco har 14 lokalafdelinger rundt om i Danmark – inklusiv kontoret i Silkeborg.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109