23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Niras, KSK Fliser, DJ Supply, Dalgasgroup A/S og D.A.I. A/S

Niras
Teknisk assistent Edith Tviis Hansen fejrer 50 års jubilæum i rådgivningsvirksomheden Niras i dag, den 11. december 2018.

Jubilaren grundlagde sin rådgiver-karriere i 1967 på Teknisk Selskabsskole for tekniske assistenter, hvor hun sluttede som den bedste i klassen og på årgangen.

Edith Tviis Hansen har mangeårig erfaring med at planlægge, projektere og koordinere bygningsinstallationer herunder ventilation, varme, vand, køling og medicinske luftarter primært inden for hospitals- og undervisningsbyggeri.

Hun er en yndet højre hånd for firmaets fagingeniører, når de skal have kvalitetssikret deres tegninger og forholder sig altid også kritisk til det, hun selv skal tegne.

Selvom 3D først er blevet indført i de senere år i byggeriet, har Edith Tviis Hansen altid tænkt i tre dimensioner, når hun har tegnet eller projekteret. Det har altid resulteret i velkoordinerede projekter fra hendes hånd, som særligt Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har været glade for.

KSK Fliser
Kenneth Sommer Kristensen er fratrådt som adm. direktør hos den sønderjyske murervirksomhed KSK Fliser ApS ifølge cvr-registret

DJ Supply
Peter Aalund er indtrådt som adm. direktør hos DJ Supply A/S i stedet for Jes Lyngsø Jessen ifølge cvr-registret.

DJ Supply A/S er et medlemsejet kædesamarbejde inden for områderne VVS, stål og værktøj/tekniske artikler. Medlemmerne er danske handels- og grossistvirksomheder.

Dalgasgroup A/S
Stig Pastwa er trådt ud af bestyrelsen hos Dalgasgroup A/S (kilde: CVR).

Dalgasgroup er en koncern, der arbejder med investeringer, innovation og forretningsudvikling inden for natur, miljø og energi. 

D.A.I A/S
Lars Erik Kragh er trådt ud som næstformand for bestyrelsen hos den rådgivende ingeniør- og arkitektvirksomhed D.A.I. A/S ifølge cvr-registret.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.143