4

Billeder

I udviklingsfasen er Longdot testet i Tirstrup Lufthavn ved Aarhus og Vejdirektoratets officielle teststrækning ved Gørlev på Vestsjælland. Desuden bruges den allerede som forsøgsafmærkning ved enkelte vejarbejder. (Foto: Jesper Galsgaard)

Af Christian Brahe-Pedersen 3. december 2018 00:05

De danske veje har hovedsageligt to typer vejstriber - almindelige flade striber og de såkaldte rumlestriber, der støjer, når dækkene rammer stribernes kanter.

De flade striber er støjfrie, men de er samtidig svære at se i mørke, og når det er vådt. Det er derimod lettere at se de støjende rumlestriber, da deres mønster reflekterer billygterne. Til gengæld forhindrer støjen, at striberne kan bruges til andet end kantlinjer.

Men effektive vejstriber og kørebaneafmærkning er altafgørende for trafiksikkerheden på de danske veje. Særligt når man tager i betragtning, at den danske myldretidstrafik foregår i mørke en stor del af året.

Derfor gik Vejdirektoratet og vejmarkeringsvirksomhederne Eurostar Danmark og Geveko Markings i 2016 sammen om at udvikle en ny type vejstribe, som kombinerer det bedste fra de flade striber og rumlestriberne, så man får en støjsvag vejstribe med høj synlighed.

Resultatet er blevet en nyudviklet vejstribe, Longdot, som forventes at ramme det danske vejnet i 2019.

- Da vi satte os sammen for at forbedre kørebaneafmærkningen i Danmark og udvikle Longdot, forsøgte vi først at udlægge eksisterende plane striber i forbandt. Da vi kombinerede dette med tidligere forsøg med prikkede vejstriber, der øgede synligheden, men støjede for meget, tog vi et meget stort skridt i den rigtige retning, siger Jesper Wraae-Bess, der er adm. direktør i Eurostar Danmark A/S.

Testet i lufthavn og ved Gørlev
Konkret er prikkerne blevet forlænget og lagt i såkaldt forbandt, som det kendes fra mursten.

Det betyder, at bilernes dæk ikke rammer kanterne, når de passerer striben. Det giver støjsvaghed og en høj refleksion og synlighed.

I udviklingsfasen er Longdot testet i Tirstrup Lufthavn ved Aarhus og Vejdirektoratets officielle teststrækning ved Gørlev på Vestsjælland. Desuden bruges den allerede som forsøgsafmærkning ved enkelte vejarbejder

Samtidig har Vejdirektoratet udarbejdet en forskningsrapport, der undersøger den tid, man som bilist har tid til at reagere - den såkaldte orienteringstid - ved brug af Longdot sammenlignet med almindelige vejstriber.

Her regnes to sekunder for den nedre grænse for en forsvarlig orienteringstid. Men i vådt og mørkt føre kommer den ofte under to sekunder ved brug af almindelige vejstriber.

Rapporten viser, at orienteringstiden øges med omkring 50 procent ved at bruge den nye vejstribe.

- I fremtiden forventer vi især at bruge Longdot til at øge trafiksikkerheden og fremkommeligheden på vores tresporede motorveje. Med de eksisterende vejstribers begrænsede synlighed trækker bilisterne i dag ud til kantlinjen i mørkt og vådt føre, så de bedre kan orientere sig. Resultatet er, at vi ikke udnytter de tre spors kapacitet optimalt. Det går ud over fremkommeligheden og øger risikoen for kødannelser. Med Longdot kan vi fremover få trafikken bedre fordelt. Det vil være til glæde for bilisterne, vejnettet og trafiksikkerheden, siger fagprojektleder i Vejdirektoratet Kenneth Kjemtrup.

Kan bruges i byen
Kombinationen af høj synlighed og lave støjgener åbner desuden for, at vejstriben Longdot kan bruges på både motorveje, landeveje og i byområder.

For støjende vejmarkering bruges normalt ikke i Danmark inden for 150 meter af bebyggelse.

Derfor er der mange steder lagt almindelige vejstriber, selvom der faktisk er behov for øget synlighed.

Derfor håber de tre aktører, at den nye vejstribe kan øge synligheden i byområder uden det medfører støjgener.