De brætspiller sig frem til den gode arkitektur

Invitér, informér - og ignorér. Det er det, vi skal væk fra, mener to landskabsarkitekter, der har udviklet et brætspil til borgerinddragelse. Idé-spillet kan ifølge arkitekterne give byudviklingsplaner et bedre lokalt fodfæste

Forandringer af et lokalområde, om det er enkelte bygninger eller større landskabelige greb, kan ofte vinde langt flere tilhængere, hvis idéerne tales frem, formidles - og trykprøves.

Arkitekterne Bo Holm-Nielsen og Mikkel Zoffmann Jessen, der tilsammen kalder sig ZoffmannHolm Landskabsarkitekter, er aktuelle med et nyt bud på at få løst problemer ved den vanskelige borgerinddragelsesprocess.

Til det har de udviklet et brætspil ved navn FællesSkaber, der er et værktøj til at få engagerede borgere endnu længere frem på stolene, når der skal ske noget nyt - arkitektonisk eller byplanmæssigt - i lokalområdet.

- Denne type borgerinddragelse rykker ved den traditionelle praksis, hvor man inviterer og informerer - og bagefter ignorerer. Vi har erfaret, at vi med spillet kan flytte folk fra at komme med egne idéer og ønsker, til at gå derfra med fælles idéer og en indsigt i potentielt divergerende interesser, siger Mikkel Zoffmann Jessen til Arkbyg, da vi besøger de to landskabsarkitekter på tegnestuen på Frederiksberg.

At kortlægge og prioritere idéer
Kort fortalt går spillet ud på, at deltagerne gennem flere øvelser får både kortlagt, udviklet og prioriteret deres idéer, drømme og behov for de område eller den plads, der diskuteres.

Arkitekterne har benyttet det i forbindelse med borgermøder i Rødvig hvor vi udarbejdede en udviklingsplan, i Havdrup med en bypark og i Strøby Egede ligeledes i forbindelse med en udviklingsplan som vi sidder med lige nu, og så er der muligvis også et behov for det i Vallø.

Workshoppens mange deltagere betød, at gruppen måtte underdeles i mindre grupper á 30 personer, hver styret af én workshop-facilitator.

- Pointen er, at ideer skal formidles, udvikles og trykprøves. Og for at sikre, at det ikke bare bliver løs snak, hvor ideer kører ud ad en tangent - og hvor en stærk person ved bordet måske tager teten - så har vi lavet nogle spørgsmål-kort, der rettes mod ideerne. Så en idé udløser, at man tager et spørgsmål op. Og derefter taler gruppen om ideen, ud fra spørgsmålet, siger Mikkel Zoffmann Jessen.

Efter gruppeøvelser og et såkaldt borgerbudgeteringsspil blev alle samlet til debat med rådgivende landskabsarkitekter, kommunale planlæggere og lokalpolitikkere.

Repræsentativ spredning
I forbindelse med udviklingen af en ny bymidteplan for Rødvig på Stevns afholdt ZoffmannHolm Landskabsarkitekter to workshops i sensommeren 2015. Der kom 165 for at deltage, og formålet var at inddrage borgerne i udviklingen af deres by, så den kommende byudviklingsplan vil få et bedre lokalt fodfæste.

Og det var med de erfaringer i bagagen, at arkitekterne for nogle måneder siden kunne tage deres nye spil under armen og møde beboerne i Havdrup lidt nordligere på Sjælland, til beboermøde, hvor den nye park i Havdrup Vest skulle behandles og udvikles.

Til mødet havde Zoffmannholm forberedt "version 2.0" af spillet, der fik en masse beboer-idéer og ønsker frem, før designprocessen til parken starter for alvor.

- Det handler om at fastholde de lokale idéer i forhold til målgrupper. Og pointen er, at man skal have så mange ideer igennem, siger Mikkel Zoffmann Jessen.

Bo Holm-Nielsen supplerer:

- Brætspillet er også en prioriteringsøvelse til at indkredse, hvad der er vigtigst for flest mulige mennesker. Måske finder man ud af, at behovet for en parkeringsplads er sekundært i forhold til behovet for en omfartsvej, siger han.

En dybere forståelse
Og man får kredset sig ind på, hvor potentialerne i lokalområdet ligger. Måske mangler der penge lige nu til en ny idrætshal, men det er ønsker der kommer frem.

- Gennem aftenen spillede vi os frem til de gode ideer, mødt hinanden på kryds og tværs og fik snakket om drømme og bekymringer for fremtidens park. For os som rådgivere giver det også et afkast i form af en dybere forståelse af borgernes og brugernes behov. Samt forståelse for deres by og lokalområde. Vores proces har også fået rosende ord med fra både Stevns og Solrød Kommune, der ser positivt på en mere aktiv borgerinddragelse, siger Bo Holm-Nielsen. ///

Landskabsarkitekterne

Mikkel Zoffmann Jessen er uddannet landskabsarkitekt fra Skov og Landskab KU-LIFE, med speciale i omdannelse af post-industrielle landskaber. Tidligere har han gennemførte den samfundsvidenskabelige basisuddannelse på Roskilde universitetscenter.

Han arbejder problemorienteret på tværs af traditionelle fagligheder. Uanset om opgaverne har karakter af byplanlægning, design af byrum eller strategi- og konceptudvikling er arbejdsprocessen en undersøgelse som sigter mod at kvalificerer den enkelte løsning gennem vidensudvikling.

Bo Holm-Nielsen, er landskabsarkitekt, MDL.Med baggrund på konstruktørstudiet skiftede han til landskabsarkitektstudiet. Bo blev uddannet landskabsarkitekt fra Skov og Landskab KU-LIFE, med speciale i omdannelse af post-industrielle landskaber. Som en del af landskabsarkitekt uddannelsen har han læst i USA og London.

Han har erfaringer fra både den offentlige sektor og privat tegnestue, hvorigennem han har deltaget i konkurrencer, projektering og tilsyn af mindre opgaver og udarbejdelse af udbudsmateriale. Han arbejder tværfagligt med at give konkrete fysiske løsninger som svar på sociale, rumlige og miljømæssige problemstillinger.

Artiklen er en del af temaet arkbyg.