23948sdkhjf

Landskabsarkitekter udvikler brætspil til bedre borgerinddragelse

Invitér, informér - og ignorér. Det er det, vi skal væk fra, mener Bo Holm-Nielsen og Mikkel Zoffmann Jessen, der tilsammen kalder sig ZoffmannHolm Landskabsarkitekter.

Som du kan læse i Licitationens rådgivermagasin Arkbyg, der kommer med avisen i dag, har de udviklet et brætspil til borgerinddragelse.

Idé-spillet kan ifølge arkitekterne give byudviklingsplaner et bedre lokalt fodfæste.

At flytte folk
Brætspillet hedder FællesSkaber, og er et værktøj til at få engagerede borgere endnu længere frem på stolene, når der skal ske noget nyt - arkitektonisk eller byplanmæssigt - i lokalområdet.

- Spillet kan flytte folk fra at komme med egne idéer og ønsker, til at gå derfra med fælles idéer og en indsigt i potentielt divergerende interesser, siger Mikkel Zoffmann Jessen til Licitationen.

Kort fortalt går spillet ud på, at deltagerne gennem flere øvelser får både kortlagt, udviklet og prioriteret deres idéer, drømme og behov for de område eller den plads, der diskuteres.

- Pointen er, at ideer skal formidles, udvikles og trykprøves. Og for at sikre, at det ikke bare bliver løs snak, hvor ideer kører ud ad en tangent - og hvor en stærk person ved bordet måske tager teten - så har vi lavet nogle spørgsmål-kort, der rettes mod ideerne. Så en idé udløser, at man tager et spørgsmål op. Og derefter taler gruppen om ideen, ud fra spørgsmålet, siger Mikkel Zoffmann Jessen.

Fastholde lokale idéer
Arkitekterne tog for nogle måneder siden spillet under armen og mødte beboerne i Havdrup ved Roskilde, til beboermøde, hvor en park i Havdrup Vest skulle behandles og udvikles.

Til mødet havde Zoffmannholm forberedt "version 2.0" af spillet, der fik en masse beboer-idéer og ønsker frem, før designprocessen til parken starter for alvor.

- Det handler om at fastholde de lokale idéer i forhold til målgrupper. Og pointen er, at man skal have så mange ideer igennem, siger Mikkel Zoffmann Jessen.

Bo Holm-Nielsen supplerer:

- Brætspillet er også en prioriteringsøvelse til at indkredse, hvad der er vigtigst for flest mulige mennesker. Måske finder man ud af, at behovet for en parkeringsplads er sekundært i forhold til behovet for en omfartsvej, siger han.

Læs mere i Arkbyg.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157