23948sdkhjf

Boligøkonom: Udskudte ejendomsvurderinger skaber usikkerhed

Det nye system til at vurdere fast ejendom er endnu ikke klar, så regeringen udskyder vurderinger med et år

Det vil skabe usikkerhed, at ejendomsvurderingerne udskydes med et år til 2020. Det vurderer Curt Liliegreen, som er direktør i Boligøkonomisk Videncenter.

Det nye system til at vurdere fast ejendom er endnu ikke så køreklart, at regeringen tør sætte det i gang til næste år. Det er anden gang, de nye ejendomsvurderinger bliver udskudt, påpeger boligøkonomen.

- At vurderingerne udskydes, er selvfølgelig uheldigt, fordi det er med til at skabe usikkerhed om vurderingerne. Vi har haft et system, som har været fejlbehæftet og kritiseret af mange. Når man nu udsætter det nye system, to gange faktisk, skaber det en nervøsitet hos boligejerne om, hvorvidt det nye system vil være retvisende, siger Curt Liliegreen.

Udskydelsen betyder for nogle boligejere, at de i et år mere slipper for at betale højere grundskyld og ejendomsskat.

Boligejere, som på grund af forkerte vurderinger har betalt for meget i boligskatter, må vente et år mere på at få penge tilbage. Pengene forrentes i den periode.

- Det udsætter tilbagebetalingen af den for meget betalte skat, som en del boligejere desværre kom til at betale specielt i landområderne, som følge af at grundværdierne har været sat for højt i en årrække, siger Curt Liliegreen.

Bekymrede mæglere
Flere ejendomsmæglere udtrykker bekymring for, at det vil komme til at påvirke boligmarkedet negativt i de områder, hvor de nye vurderinger kommer til at have størst effekt.

Det kan altså dæmpe køb og salg på boligmarkedet.

Usikkerheden består i, at man som boligejer eller køber ikke ved, hvad nye købere efter 2021 skal betale i boligskat for en ny bolig.

Samlet set beløber de nu to udskydelser sig til 700 millioner kroner i årlig skattelettelse til boligejerne.

De nye boligskatteregler træder efter planen fortsat i kraft 1. januar 2021.
/ritzau/

Læs også: Nye boligvurderinger forsinkes et år mere

Artiklen er en del af temaet Andelsboliger.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094