23948sdkhjf

Ny ejerstrategi betyder farvel til forsynings-direktør

Haderslev Kommune ejer forsyningsselskabet Provas, der står for affald, spildevand og drikkevand i kommune. En ny såkaldt ejerstrategi skal sætte en ny kurs med et ændret fokus for selskabet.

- Provas står midt i store udfordringer, der vil påvirke kommunens infrastruktur og økonomien i selskabet. I den situation er det vigtigt, at der er fokus på samarbejdet mellem Provas og Haderslev Kommune, skriver Provas i en pressemeddelelse.

Den nye ejer-strategi prioriterer et tæt parløb mellem Provas og Haderslev Kommune, hvorfor direktør John Mølgaard fratræder sin stilling som direktør.

- Vi takker John Mølgaard for hans store indsats blandt andet i forbindelse med at etablere Provas, siger bestyrelsesformand for Provas Thies Mathiasen.

Bestyrelsen har udpeget Esge Homilius som fungerende direktør for Provas. Han kommer fra en stilling som chef for Teknik og Miljø i Haderslev Kommune.

Parallelt med det ledelsesmæssige skifte sker der også ændringer i bestyrelsen for Provas.

Thomas Vedsted udtræder af arbejdsmæssige årsager og erstattes af Benny Bonde, der er medlem af byrådet for Liberal Alliance og formand for Udvalget for Plan og Miljø i Haderslev Kommune.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.12