23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Sweco, Høje-Taastrup Kommune, Glaseksperten, FLSmidth Real Estate og GPP Perimeter Protection

Sweco
Jonas Bek er ansat som bygherrerådgiver i København. Jonas Bek er netop hjemvendt efter et ophold i Asien. Han har erfaring med at arbejde både for offentlige og private kunder. 

Binnur Tas er ansat som VVS-ingeniør i afdelingen for VVS, Energi og Bæredygtighed. Binnur er uddannet diplomingeniør fra DTU med speciale i bygningsinstallationer og energi, og kommer fra en stilling som VVS-ingeniør hos EKAS, hvor hun bl.a. har arbejdet med renovering af varmecentraler samt projekteret VVS og ventilation på boligprojekter. 

Kenneth Meilgård Andersen er ansat som fagchef og fagprojektleder i afdelingen for elinstallationer, stærkstrøm. Kenneth er uddannet installatør og bliver færdig med sin diplomuddannelse i stærkstrømsteknologi ultimo 2018. Han har tidligere været ansat i Sweco og vender nu tilbage efter et år hos Cowi. 

Jane Winther Ulm er ansat som CAD-specialist i afdelingen for VVS, Energi og Bæredygtighed. Jane har erfaring med både Revit MEP og Autocad og har, inden hun kom til Spangenberg og Madsen for to år siden, været ansat i Sweco i 38 år. 

Anders Milling er ansat som BIM-koordinator/konstruktør i Aarhus.

Anders er uddannet bygningskonstruktør primo 2018 og har siden været ansat som BIM-koordinator hos CRH Concrete.

Høje-Taastrup Kommune
Anne-Mette Felby Madsen, 42 år, er pr. 1. januar 2019 ansat som erhvervsservicechef i Høje-Taastrup Kommune og kommer dermed til at stå i spidsen for kommunens strategiske vækst- og erhvervsindsats, der bl.a. indbefatter den tætte kontakt med kommunens mange virksomheder.

Glaseksperten
Jesper Hønning, 47 år, er ansat som salgschef hos Glaseksperten med hovedkontor i Hjørring. Han kommer fra en stilling som salgs- og indkøbschef hos Keflico A/S.

Jesper er oprindelig uddannet klejnsmed og siden akademiøkonom inden for salg. Han har de seneste 20 år bestridt ledende stillinger inden for byggesektoren.

FLSmidth Real Estate
Morten Holle er indtrådt som administrerende direktør hos FLSmidth Real Estate A/S i stedet for Lars Nielsen (kilde: CVR).

FLSmidth leverer produktionsanlæg til den globale cement- og mineralindustri.

GPP Perimeter Protection
Lars Krull Jørgensen er indtrådt som administrerende direktør samt i bestyrelsen hos GPP Perimeter Protection A/S i stedet for Steffen Johnsen (kilde: CVR).

GPP Perimeter Protection A/S er leverandør af perimetersikring som blandt andet hegn, pullerter, rækværker, bomanlæg, personkarruseller, svingporte og skydeporte.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14