Skoleelevernes haver skal være for alle
Særlige haver målrettet skoleelevers læring kan skabe mere værdi til ikke bare eleverne, men også lokalsamfundets borgere og byens sammenhængskraft.
Det viser forskning fra blandt andet Aarhus Universitet og Copenhagen Business School, som peger på, at skolehaverne har potentiale til at fungere som en vigtig dynamo for lokalsamfundets udvikling og fællesskab. Det kan de ved at skabe et miljø, der uden for skoletiden kan være et mødested på tværs af alder, kultur og køn.
I samarbejde med Realdania og Friluftsrådet vil foreningen Haver til Maver nu de næste to år arbejde med et udviklingsprojekt, som skal åbne skolehavens potentiale for endnu flere borgere i skolehavernes lokalsamfund - også uden for skoletiden og både for børn, unge, voksne og ældre.
SkolehaverSkolehaven er i bredere forstand én måde at indrette og anvende et jordstykke pædagogisk til skoleelever. Haven kan tage form og formål efter hvilket som helst tema, som samfundet omkring det ønsker, og haven er af historiske årsager navngivet skolehave, fordi den benyttes i skoletiden. |
- De 40 lokale Haver til Maver-skolehaver i landet står ofte tomme efter skoletid i hverdagene, i weekender, i ferier og i vinterhalvåret, og det giver uudnyttede opholdssteder og øde udemiljøer. Ved at løfte de fysiske rammer, kan vi skabe et spændende mødested for borgere i lokalsamfundet, og vi ved, at skolehavernes robusthed og økonomi bliver styrket ved at udfylde rummet med andre funktioner, der så også kan komme flere mennesker til gode, siger Daniel Hervik, der er udviklingschef for Haver til Maver.
Projektet har for nylig modtaget to mio. kr. i støtte fra Realdania og Friluftsrådet.
Et mødested
Skolehaven er i bredere forstand én måde at indrette og anvende et jordstykke pædagogisk til skoleelever.
Haven kan tage form og formål efter hvilket som helst tema, som samfundet omkring det ønsker, og haven er af historiske årsager navngivet skolehave, fordi den benyttes i skoletiden.
Helt konkret er ambitionen med projektet derfor at skabe et flerfunktionelt læringsmiljø, som også kan være katalysator for nye fællesskaber og nye typer af haver, som kan bruges uden for skoletiden.
- Skolehaver er allerede et meget velfungerende og efterspurgt koncept. Vi ser et stort potentiale i at udvikle haverne som fælles mødested for lokalsamfundet og det lokale foreningsliv, hvor friluftslivet og naturglæden kan blomstre - også uden for skoletid, siger Jan Ejlsted, direktør for Friluftsrådet.
Erfaringer fra lokale skolehaveprojekter vil blive inddraget i projektet, da lokale Haver til Maver-skolehaver på forskellige vis allerede arbejder med at aktivere haven uden for skoletiden.
På Rabarbergården i Gribskov Kommune har skolehaven for eksempel dannet ramme for jobtræning af syriske flygtninge, og i Odense Kommune kan børn og snart ældre "gå til have" i fritiden.
- Relationer betyder meget for livskvalitet, og et af målene for Realdanias filantropiske arbejde er derfor at fremme nye rammer for fællesskaber. At finde en måde at udbrede fællesskabet omkring skolehaver til flere grupper i samfundet er et rigtig godt eksempel på, hvordan man kan skabe nye steder at mødes på tværs af generationer, siger Pelle Lind Bournonville, der er projektchef i Realdania.
Tre prototyper
Udviklingen af designkonceptet understøttes yderligere af fysisk etablering af tre prototyper og der igangsættes en pilotetablering af en demonstrationshave i tre udvalgte skolehaver. Det færdige designkoncept og erfaringer fra pilot-etableringen leder frem til, at Haver til Maver kan præsentere principper og tegninger for gennemprøvede fysiske rammer til andre skolehaver i Danmark. Projektperioden er fra 2019-2020.
brahe