23948sdkhjf

Ny portal skal hjælpe bygherrer med det nye AB-system

Implementeringen af det nye aftalesystem i byggeriet kan potentielt spare samfundet for gigantiske ekstraregninger, forudser Bygherreforeningen

For en branche, der omsætter for 240 mia. kroner om året, og hvor uforudsete udgifter på store bygge- og anlægsprojekter ofte overstiger 10 pct. af den samlede sum, vil blot små forbedringer kunne afspejle sig i store milliardgevinster for samfundsøkonomien.

Derfor kan de nye regler for fejl og mangler på store byggeprojekter i byggeriets kommende aftalesystem AB18 ende med at spare samfundet for milliarder af kroner hvert år.

Det forudser Bygherreforeningen, som med støtte fra Realdania har udarbejdet en portal med guides og værktøjer, som skal hjælpe indkøbere af byggeri til at implementere det nye regelsæt.

Direktør i Bygherreforeningen og repræsentant for landets professionelle bygherrer, Henrik L. Bang, kalder AB18 for et paradigmeskifte.

Systemet ændrer på ansvarsfordelingerne i byggeprojekter og skaber incitamenter til bedre styring af de ekstraarbejder, som ofte medfører dyre forsinkelser og overskredne budgetter.

- Det er afgørende, at hele branchen lærer det nye system at kende inden det går i luften ved årsskiftet. Særligt bør bygherrerne geare deres organisationer til at gribe udbuds- og byggeprocesserne anderledes an, så de får mulighed for at høste gevinsterne. Systemet stiller nemlig nye krav til styring af egne byggeprojekter i form af handle- og oplysningspligter, udtaler Henrik L. Bang i en pressemeddelelse.

Onlineguide til bygherrer
Licitationen - Byggeriets Dagblad har tidligere omtalt, at blandt andet en række bygherrer allerede er begyndt at fravælge brugen af AB18 i kommende udbud. På trods af at det nye aftalesystem træder i kraft til nytår.

- Det har været afgørende for os at skabe overblik. Derfor kan man på portalen få et hurtigt overblik over de væsentligste ændringer set fra bygherrernes perspektiv, men også hjælp til at navigere i det omfattende system. Ved at svare på en række simple spørgsmål bliver man guidet frem mod det aftaledokument, der vil være fordelagtigt for ens projekt. Desuden giver vi gode råd til, hvordan systemet kan bruges i praksis samt, hvad man skal være opmærksom på, forklarer Henrik L. Bang i pressemeddelelsen.

Portalen indeholder desuden en række værktøjer til at håndtere det konkrete samarbejde i forbindelse med blandt andet konflikter og eventuelle bodssager.

Advokat-hotline
Samtidig er der oprettet en hotline, hvor førende advokater hos Kammeradvokaten sidder klar til at svare på spørgsmål, ligesom nøglemedarbejdere fra blandt andet Vejdirektoratet, Københavns Lufthavne samt København og Aarhus kommuner øser ud af deres viden om aftalesystemet i en række videoer.

Portalen tilbyder således bygherrerne en direkte hjælp til deres eventuelle udfordringer med at forstå det nye aftalesystem.

- Det er afgørende, at alle kommer godt i gang med implementeringen, og at man lærer af hinanden i processen. Der er ingen grund til, at alle hver især bruger ressourcer på at opfinde den dybe tallerken, eller at rådgivere og entreprenører skal bruge ekstra tid og kræfter på at forholde sig til forskellige måder at gøre tingene på. Det er vigtigt at følge intentionerne i det nye aftalesystem, foruden at det vil øge transaktionsomkostningerne unødigt, hvis alle implementerer forskelligt, og derfor arbejder vi hårdt på at formidle systemet til bygherrerne, siger Henrik L. Bang.

Den nye AB-portal offentliggøres i morgen.
brahe

AB18-systemet

  • AB18-systemet er byggeriets nye aftalesystem
  • AB18 står for Almindelige Betingelser i bygge og anlægsvirksomhed.
  • Regelsættet definerer roller og ansvar i byggeprojekter
  • Det nye aftalesystem erstatter det mere end 25 år gamle system bestående af ABR89, AB92 og ABT93.
  • Byggeriets parter har over de seneste tre år forhandlet sig frem til det nye system med Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen som sekretariat.
  • Tankerne bag AB18 er samlet i en såkaldt betænkning på 564 sider.
  • Systemet blev offentlig gjort i maj i år, men anbefales taget i brug fra 1. januar 2018.
Læs mere om: AB18
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11