Byggebranchens nye aftalesæt kan reducere advokat-regningerne
Transparens gennemsyrer de fleste aspekter af vores samfund. Alle kan - stort set - se alt om alle. Vi fodrer Facebook med vores holdninger og billeder, og Maps kender din rute til og fra arbejde.
Samtidig eksploderer antallet af open source-virksomheder, der gør deres teknologier tilgængelige på nettet. Google, Adobe, Huawei, IBM og Intel er bare nogle af dem.
Transparens har mange fordele, og netop nu står ingeniørbranchen ved en skillevej. Vil vi følge samfundsudviklingen, eller vil vi lukke os om os selv? De netop vedtagne aftalesæt i byggebranchen - ABR2018, AB2018 og ABT2018 - lægger op til mere styring.
Digitalisering skal indgå i stigende grad i alle byggeriets faser. Som rådgivere kan vi enten fortolke de nye regler som, at vi er leverandører af ydelser med skarpt optrukne linjer eller, at den øgede digitalisering i aftalesættet giver mulighed for større transparens og bedre løsninger i samarbejde med vores kolleger. Lad os se på, hvad der sker, hvis vi gør det sidste.
Den betroede rådgiver
Det er ikke mange år siden, at en rådgiver var lig med en betroet medarbejder. Uanset hvilke problemstillinger bygherren stod over for, rådgav ingeniøren for at løse opgaven bedst. Det kom både bygherre og rådgiver til gode i form af styrket tillid og gode relationer til gavn for fremtidige opgaver.
Denne kultur har i de senere år været under pres. Rådgiveren leverer kun det, han er forpligtet til, og bygherren vil have en helt fast pris på sine bestilte ydelser. Der er mere kontrol over leverancen, og det er ikke nødvendigvis gavnligt. Det ser vi blandt andet i de summer, der bliver brugt på konfliktløsning og voldgiftssager. Parterne er altså mere uenige om, hvad kontrakterne egentlig siger om leverancen af forskellige ydelser. Med de nye aftalesæt er det muligt at øge transparensen i branchen og derved få et bedre forhold mellem parterne.
Transparens løser konflikter
Undgår vi konflikterne, er vi på vej til et sundere forhold parterne imellem. Nedtrapningen af konflikter sker på flere måder:
For det første betyder den øgede digitalisering i projekterne, at den enkelte ikke kan påberåbe sig uvidenhed. Hvor det indtil nu har været praksis, at alle entreprenører får hver deres tegning af et rum i en bygning alt efter deres faglighed, bliver alle filer og 3D-dokumenter nu tilgængelige for alle. Konstruktionsmanden kan se, at der skal være plads til ventilationsskakter samme sted som hans bjælker.
For det andet giver en øget transparens grobund for at kunne træffe bedre beslutninger på et oplyst grundlag. Mange dårlige beslutninger på projekter er truffet på et forkert grundlag - på alle niveauer - og det medfører fejl og dermed konflikter.
For det tredje gør transparens det sværere at løbe om hjørner med fakta. Der er simpelthen færre aspekter at være uenige om. Byggejura er en indbringende forretning for advokater, som ikke skaber værdi for byggeprocessen, og vi kan med de nye aftalesæt disrupte byggejura fuldstændig. Eller måske bare en del af det.
Den kompetente rådgiver
At være transparens giver imidlertid nogle udfordringer, vi skal tage hånd om.
Når alle data er tilgængelige for en beslutningsproces, skal man kunne vurdere den øgede mængde fakta. Der er forskel på viden, og beslutningstagerne skal være i stand til at vurdere den med de rette kompetencer.
Samtidig vil ejerskabet til teknologier og data også forandre sig. Det vil blive vanskeligere at lave forretningsmodeller for den, der ejer data, når data er frit tilgængelig i projektet. For ingeniørbranchen betyder det, at vi høj grad skal være kompetente rådgivere, der kan afkode al informationen og omsætte den i projektet og for bygherren.
Skal alt så være transparent? Nej. Nogle aspekter af livet vil man gerne have for sig selv. Rent virksomhedsmæssigt har vi dog meget at vinde ved at fortolke de nye aftalesæt i en retning mod det transparente. Det er muligt at ændre kulturen, hvis vi vil.
Artiklen er en del af temaet Debat.
