De vil give ghettoen liv
Af Peter Kargaard
Større byer hænger bedst sammen - menneskeligt og arkitektonisk - hvis bygninger og befolkningsmasse er sammensatte.
Det står arkitektvirksomheden KHS for i sit daglige arbejde. Tegnestuen er kendt for at beskæftige sig med den almennyttige sektor, blandt andet i forbindelse med den meget omfangsrige fornyelse af den berygtede ghetto Mjølnerparken på Nørrebro i København.
Og nu har man tilført en ny ressource i form af Hans Henrik Linde, der tiltrådte som partner 1. september. Han er uddannet civilingeniør og skal hos KHS arbejde med bygherrerådgivning, som kan favne alle dele af et byggeprojekt: Det arkitektoniske, det økonomiske, dialog med politikere og leverandører samt styring af entreprenører. Og helst inden for det aftalte budget.
Det betyder, at eksempelvis de store pensionsselskaber, boligselskaber og andre bygherrer fremover slipper for at hyre flere forskellige rådgivere.
De kan nøjes med "one-point-of-contact". Også når det gælder de store projekter, som tegnestuelederne siger.
- Virksomheden har til næste år 50 års jubilæum og vi har altid beskæftiget os meget med alment byggeri. Og mange af de bygherrer, vi har haft gennem årene, er der endnu. Det er jeg ret stolt af, siger adm. direktør Jess Kofoed Sørensen, som Arkbyg møder sammen med Hans Henrik Linde på den højloftede tegnestue i Lyngby nord for København
- Vi udførte vores første boligprojekt for Domea i 1983 og har stadig rammeaftale med dem. Det er vi meget stolte af. Vi er nu 25 ansatte og har lavet en del projekter i både hovedstadsområdet, i Vestsjælland og enkelte i Jylland.
- Måske er der en opgave på vej i Kolding, siger Hans Henrik Linde, der kender Jess Kofoed fra studieårene og som tidligere partner og afdelingsleder hos Dines Jørgensen & Co. kender KHS Arkitekter via flere samarbejder.
- At kunne producere nogle smukke bygninger, der også kan stå ude om natten, er nogle af vores kernekompetencer. Lige nu er vi i gang med de eneste almene boliger, der bliver bygget i Københavns Nordhavn. Derfor er det et lidt specielt projekt, som vi har vundet sammen med Dorte Mandrup, siger Jess Kofoed, der tilføjer, at tegnestuen er stolt af projektet.
- Blandt andet fordi grundforholdene har været så vanskelige: Vi har rammet 11 km pæle, inden vi kom op af jorden, så på den måde skal man virkelig stå tidligt op for at få projekt og budgetter til at holde, siger Jess Kofoed Sørensen.
Mjølnerparken gav hovedbrud
KHS er også kendt som arkitekterne bag helhedsplan og transformering af den socialt belastede Mjølnerparken på Nørrebro i København. Et område, der har givet både arkitekterne og underrådgiverne Moe samt landskabsarkitekterne Bogl en del hovedbrud, da det ligger relativt aflukket i forhold til det omgivende Nørrebro.
Mjølnerparken adskiller sig markant fra bydelen ved ikke at have butikker og restauranter, og at opgangene ligger inde i gårdene. Det giver et meget lukket miljø, uden noget liv mellem boligblokkene.
- Derfor har det været vigtigt for os både at skabe et kvalitetsløft og en transformering af nærmiljøet, så der bliver taget hensyn til både boligsociale og byplanmæssige forhold, siger Jess Kofoed.
- Vi begyndte i 2011. Og vi regner med at bygge i fire år fra nu, så vi kommer op på mere end ti år i alt. Men hastværk kan være lastværk, for det handler om, at området bliver attraktivt også på den lange bane, siger han.
Hvad er tegnestuens ambitioner. Nu da Hans Henrik Linde, som er ingeniør, bliver bygherrerådgiver?
- Vi har ikke ambitioner om at lave ingeniørrådgivning. Ud over os to er der ikke andre ingeniører på tegnestuen. KHS bliver ved med at være en arkitektvirksomhed, og vi har kun ambitioner om at lave det, vi er gode til, nemlig bygherrerådgivning og totalrådgivning; at vi står for projektering og byggeledelse og følger projekterne til dørs, siger Jess Kofoed Sørensen.
Han understreger dog, at bygherrerådgivning nu skal være et egentligt forretningsområde.
Navigere i kompliceret farvand
- Bygherrerådgivning bliver nemlig efterspurgt mere. Og det skyldes nok, at det at bygge er blevet lidt mere kompliceret end tidligere, siger Hans Henrik Linde til Arkbyg.
- Der er spørgsmål omkring arbejdsmiljø, aftaler om informations- og kommunikationsteknologi, klausuler, bæredygtighed og så videre. Her kan jeg hjælpe bygherren med at skabe et større overblik.
Gælder det også de professionelle bygherrer, som I arbejder sammen med på for eksempel de store boligprojekter?
- Ja, for selv om de professionelle kan gennemskue de mange elementer i en bygge- eller renoveringssag, så kræver det tid, hvis de skal sidde og forholde sig til en miljørapport eller en paragraf 8-sag, for at de kan komme videre. Den tid har de ikke. Og her kan bygherrerådgiveren være deres højre hånd og hjælpe dem i det daglige, så der kommer skub i tingene og de tekniske spørgsmål ikke stjæler alt deres tid, siger Hans Henrik Linde.
Hvad er der mest behov for i byggesager lige nu?
- Det skifter fra sag til sag. Har du for eksempel en byggesag, hvor grunden er købt dyrt, den er måske forurenet og det er svært at få vristet en byggetilladelse ud af kommunen, så handler det om alt det forberedende arbejde. Har du derimod en sag, hvor byggesagen kører, kan behovet ligge i at følge totalentreprenøren og følge op på økonomi, tid og på kvalitet, så det hele ikke stikker af - for det er jo nemt at skrive en kontrakt om en totalentreprise, men hvis man ikke ved, hvad der ligger i kontrakten, kan man ende med at blive ret skuffet som bygherre, siger Hans Henrik Linde til Arkbyg.
Her handler det for KHS Arkitekter om at forhindre overraskelser. At tæppet ikke forsvinder under både bygherre og projekt.
- For det at lave en fraktioneret rådgivning, at få en skitse fra en arkitekt og en beregning fra en ingeniør, giver risiko for at miste overblikket. Og den rådgiver, der er sat til sit eget lille felt, kan ikke stå på mål for for eksempel noget forurening i den ene ende af grunden, påpeger han.
Er I med det, I gør, på vej tilbage til "gamle dage", da arkitekten var bygherrens primære rådgiver og højre hånd?
- Ja, for vi mener, at det giver god mening at være bygherrens tillidsmand, indskyder adm. direktør Jess Kofoed Sørensen:
- Og det sker på baggrund af en tendens med, at man køber rådgivning efter en "spiseseddel", hvor man kan holde rådgiveren op på en helt bestemt ydelse. Men det udstiller bare at rådgiveren er på vej ud ad et spor, hvor de ikke længere er bygherrens tillidsmand. De bliver leverandører, og hvis der er knas i maskineriet, kører det juravejen; og dermed er det farvel til det tætte samarbejde. Det mener vi ikke er vejen frem. Derfor har vi altid været bygherrens fornemste rådgiver, siger Jess Kofoed Sørensen.
Hans Henrik Linde får som ny bygherrerådgiver nok at se til, og selv om han har 18 års erfaring indenfor alle typer af byggesager, specielt boligbyggeri, er han ikke i tvivl om, at han får en godt samarbejde med arkitekterne på tegnestuen, når en lokalplan skal tolkes eller der skal beregnes volumenstudier.
- Vi har jo hele paletten, til at støtte bygherren, og min opgave bliver at starte den nye afdeling op, og få det til at vokse organisk. Og det tør vi gøre, fordi vi har ressourcerne in-house, og ellers ved vi, hvem vi skal ringe til.
Hvad kan I tilbyde, som de store rådgivervirksomheder, der også beskæftiger sig med bygherrerådgivning, ikke har?
- Hvis man som bygherre ringer til en af de store rådgivende ingeniørvirksomheder, så tror ikke, man kan være helt sikker på, hvem man kommer til at snakke med og hvordan opgaven bliver løst. Der har vi som mellemstor tegnestue og med vores profil en fordel. Mange andre tegnestuer vil hellere profilere sig på kun arkitekturen eller kun renovering. Vi bruger de dyder, der er i vores dna i forvejen. Og det styrker tilliden. For den ene dag kan et boligselskab for eksempel have brug for almindelig totalrådgivning, mens de den næste har brug for bygherrerådgivning, siger Hans Henrik Linde. ///
Artiklen er en del af temaet arkbyg.
