23948sdkhjf

Stol skal afsløre europæisk kulturarv

Et af de mest brugte møbler i verden, stolen, bliver omdrejningspunkt for et nyt dansk projekt om europæisk kulturarv.

Aalborg Universitet står nemlig i spidsen for projektet Craft, der samler studerende, forskere, håndværkere og kunstnere indenfor arkitektur, design, historie og formidling for at blive klogere på, hvad vi europæere har til fælles.

Her har stolen en vigtig rolle, mener projektleder Anna Marie Fisker fra Aalborg Universitet:

- Kulturarv kan være et noget abstrakt begreb at forholde sig til. Derfor har vi valgt at fokusere på stolen som et stykke brugsdesign, der har en helt speciel historie – både i Danmark, men også i resten af Europa. Stolen er et konkret eksempel på, hvordan den europæiske kultur og tankegang har udviklet sig gennem historien på tværs af landegrænserne, siger hun om projektet.

Stolens fortid, nutid og fremtid
Undervejs i projektet skal parterne ikke blot se tilbage i historien, men også fremad.

Forskere og studerende skal sammen med designere og producenter udvikle nye stole – blandt andet med hjælp fra den danske møbeltegnestue Hans Thyge & Co. 

Parterne i Craft mødes til projektstart i Skagen fra den 22. – 25. oktober. Med udgangspunkt i stolens historie, design, for- og fremtid skal Aalborg Universitet herefter sammen med universiteter i Spanien, Portugal, Slovenien og Italien, udvikle et undervisningsprogram, der skal vises frem for offentligheden flere gange undervejs.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125