23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyt fra Niras, Deas Asset Management og Byens Tag og Facade

Deas Asset Management

Benny Buchardt Andersen er indtrådt som adm. direktør hos ejendomsforvalteren Deas Asset Management A/S i stedet for Kim Nielsen, der bliver i direktionen. Desuden er Thomas Colding-Jørgensen trådt ind i bestyrelsen i stedet for Ole Markussen.

Niras

Ingeniør Jonas Bonde Jensen, 26 år, er ansat hos rådgivningsvirksomheden Niras som projektmedarbejder.

26-årige Jonas Bonde Jensen kommer fra en stilling som rådgivende ingeniør ved Akademiingeniørfirmaet Svend Poulsen A/S i Valsgård ved Hobro og medbringer projekterfaringer fra projektering af enfamiliehuse, etagebyggerier, stålhaller og butikker.

Hos Niras skal Jonas Bonde Jensen udnytte sine konstruktionsfærdigheder, og den første opgave er at ombygge samt renovere en kontorbygning på Lindholm Brygge i Nørresundby.

Det er tale om en eksisterende bygning ejet af PFA, som nu kommer studerende til gode i form af et kollegie. En af de spændende, tekniske ingeniørudfordringer bliver blandt andet at projektere en ny facade med altaner uden på den gamle facade.

Daurehøj Erhvervsbyg A/S

Lone Sejersen er indtrådt som bestyrelsesformand hos Daurehøj Erhvervsbyg A/S i stedet for Carlo Wang Fung Chow ifølge cvr-registret.

Dansk Brønd Teknik ApS

Are Kirkely Strand er ifølge cvr-registret trådt ud af direktionen hos Dansk Brønd Teknik ApS, der er specialiseret i brøndrenoveringer.



Barrit Portefabrik. Hedensted. ApS

Jakob Kjærsgaard er ifølge cvr-registret trådt ind i direktionen hos producenten af garageporte Barrit Portefabrik. Hedensted. Aps



Arkitektfirmaet Kloden ApS

Ole Sand Kristensen er trådt ind i direktionen hos Arkitektfirmaet Kloden ApS i stedet for Allan Tolvard Pedersen.

Arkitektfirmaet Kloden ApS er en sydjysk arkitektvirksomhed.

Absalon VVS

Steff Rølund Andersen er trådt ud som bestyrelsesformand hos den fynske vvs-installatør Absalon VVS ApS, ligesom Bjørn Hansen er trådt ud som næstformand

Byens Tag & Facade Aps

Anders Uffe Kåterud Freiberg er startet som beregner i tilbudsafdelingen hos Byens Tag & Facade ApS, hvor han skal bidrage til den forsatte udvikling i tilbudsgivningen på renoveringsopgaver omkring tag og facade i hovedentreprise samt blikkenslagerarbejde i fagentreprise.

Anders Uffe Kåterud Freiberg har arbejdet i byggebranchen i mere end 15 år, han er udlært tømrer og byggeteknikker og har stor erfaring med renoveringsbyggesager.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098