23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Domea.dk, Sweco og ArkVH

Domea.dk
Camilla Sverdlin- Højer, 43 år, er pr. 1. november ansat som juridisk chef i den almene bygge- og boligadministration Domea.dk. Camilla er cand.jur. fra Københavns universitet i 2001, og hun fik sin advokatbestalling i 2012.

Stillingen som juridisk chef indebærer bl.a. betjening af Domea.dks bestyrelse, kunder og ikke mindst vil hun fungere som rådgiver for chefer og direktionen. Sideløbende vil hun varetage sine hverv i den almene sektor, herunder som udpeget boligdommer ved udvalgte byretter, sit hverv som medlem af Beboerklagenævnet i Lyngby-Taarbæk Kommune samt som suppleant i Beboerklagenævnet i København, Ballerup, Tårnby samt Gribskov & Halsnæs Kommune.

Camilla kommer fra Boligforeningen AAB. Før det har hun været advokat hos Sirius Advokater, souschef i Advokatnævnets sekretariat og dommerfuldmægtig i Sø- og Handelsretten, hvor hun kom fra en stilling som fuldmægtig i hhv. Justitsministeriet og Folketinget.

Sweco
Søren Them Parnas, 40 år, er ansat som projektchef i miljø-afdelingen på Swecos kontor i Ørestad. Søren er cand.scient. i biologi og skal varetage projektledelsen af infrastruktur- og miljøprojekter, bidrage til forretningsudviklingen inden for miljøområdet samt i forbindelse med tværgående opgaver inden for klimatilpasning, skybruds- og stormflodssikring.

Søren kommer fra en stilling som projektleder hos Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune, hvor han havde ansvar for byrums- og klimatilpasningsprojekter, bl.a. Ørnevej, Vibevej og Glentevej.

Søren Lykke, 35 år, er ansat som projektleder i vand- og energiafdelingen på Swecos kontor i Ørestad. Søren er uddannet bygningsingeniør og skal arbejde med energiopgaver, herunder projektering og udførelse af fjernvarme-, naturgas- og vandledninger.

Søren kommer fra en stilling som senior ingeniør hos Rambøll, hvor han bl.a. arbejdede med tilsvarende projekter.

ArkVH
Anders Møller Nielsen, arkitekt, har efter 14 år som arkitekt i Island besluttet at flytte hjem til Danmark, hvor han er ansat i Arkitektfirmaet Vallentin Haugland.

Anders har en lang række spændende projekter bag sig, blandt andet koncert- og operahuset Harpa i Islands hovedstad Reykjavik, Islands Universitets Hospital og kunstgalleriet Mengi. Sideløbende har Anders Møller Nielsen haft selvstændigt arkitektfirma, hvor han har vundet flere islandske konkurrencer, blandt andet et plejehjem i Eskisfjörður.

Anders Møller Nielsen indgår i vores arkitektteam, og fungerer pt. som arkitekt på 52 almene boliger Præstevænget i Vejen for HAB. Et tidligere fabriksområde, som omdannes til et almennyttigt boligområde, med nye familielejligheder og nye udearealer.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.12