23948sdkhjf

Store byggeplaner ved Viborgs søer

Et lejlighedskompleks i 16 etager med restaurant på toppen er på tegnebrættet i domkirkebyen

- Viborgsøerne skal udvikles som et mangfoldigt omdrejningspunkt for oplevelser, aktiviteter og rekreation – med afsæt i og med respekt for naturen.

Det er visionen bag ”Udviklingsplan for Nørresø og Søndersø i Viborg”, som Viborg Kommune vedtog i august 2017. 

De står bag Cheetah Capital A/S

Michael Døssing, Døssing 1969 ApS

Per Henriksen, AR Invest ApS

Kim Nielsen, BSM Holding, Bjerringbro ApS

Niels Heuer, KNH Invest A/S

Claus Anker Christensen, AC Group A/S

Men det er også afsættet for et nyt storstilet byprojekt, der skal forbinde by og sø og trække naturen tættere på midtbyen.

Under overskriften ”Viborg View” ønsker investorgruppen Cheetah Capital at bygge et 16 etagers lejlighedskompleks med restaurant på toppen og tilhørende folkepark.

Investorgruppen ejer arealet omkring Lille Sct. Mikkelgade 4, der ligger på kanten mellem Søndersø og byen. Den eksisterende bebyggelse ligger som en barriere, der hindrer adgang og udsigt til søerne. Med Quattro Arkitekter og Rambøll som rådgivere har investorerne skitseret et projektforslag, der åbner området og styrker sammenhængen mellem by og natur.

- Smuk arkitektur skal ikke kun være smukt for dem, der er så heldige at bo i det, og projektgruppen har taget udgangspunkt i, at søerne og den helt fantastiske udsigt over dem tilhører os alle sammen. Det er her, vi lufter vores hunde, går ture, løber og er sammen med vores børn. Vores mål er ikke kun at bygge nogle eksklusive lejligheder, der kan komme nogle få til gode. Vi vil lave området til en folkepark, der kan bygge bro og styrke en grøn øst-vestgående forbindelse gennem byen. Samtidig har det været vigtigt for os, at bygningen også skal være smuk at se på fra den modsatte søbred, siger arkitekt Mikkel Aaris fra Quatro Arkitekter.

Per Henriksen, der er en af de lokale erhvervsmænd bag Cheetah Capital, ser projektet som et vigtigt skridt på vejen til at løfte Viborg by op i en helt ny liga:

Viborg-egnen byder på fantastiske oplevelser, og det er vores håb, at Viborg View vil være med til at understrege Viborgs position som en moderne by i fremdrift, siger han.

Inden de ambitiøse planer kan føres ud i livet, skal projektet dog lige igennem det politiske system. Arbejdet med lokalplanen indledes i denne måned, og investorerne håber, at første spadestik kan tages efter sommeren næste år.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126