23948sdkhjf

Skiftedag hos Dafa: 350 får ny topchef

Der er ændringer i både direktion og bestyrelse hos tætningsspecialisten

Dafa med hovedsæde i Brabrand ved Aarhus offentliggjorde i foråret, at Steen Bødker ville tiltræde som ny administrerende direktør i løbet af efteråret.

Mandag havde Steen Bødker sin første arbejdsdag hos Dafa, som han kommer til efter otte år i spidsen for inventarproducenten Expedit. Han har allerede et godt kendskab til Dafa, idet han gennem de sidste fem år har været en del af selskabets bestyrelse, senest som formand.

- Jeg glæder mig enormt til at tage fat på opgaven med at sikre en rentabel økonomisk vækst de kommende år, og med en masse dygtige medarbejdere samt et marked i vækst, skal det nok lykkedes, udtaler Steen Bødker i en pressemeddelelse.

Steen Bødker afløser Jacob Norby, der trådte til som midlertidig løsning i marts i år, da daværende direktør Bo Ankerfeldt stoppede med kort varsel. Jacob Norby vil nu igen hellige sig bestyrelsesarbejdet i virksomheden.

Med Steen Bødkers tiltræden som administrerende direktør overtager Lars Dige Knudsen posten som formand for bestyrelsen, hvor han har siddet med de sidste par år.

Dafa fremstiller produkter i skum, gummi og plast til byggeriet, industrien og vindsektoren. Virksomheden beskæftiger samlet cirka 350 medarbejdere fordelt på tre kontinenter og i otte lande med produktion i Danmark, Italien, Polen og Kina.

Læs mere om: DAFA
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089