Regeringen vil give skoleelever i 7. til 9. klasse mulighed for at tage valgfag på erhvervsskolerne. (Foto: John Ehbrecht)

Af Liv Arnth Jørgensen 14. september 2018 00:05

Oldtidskundskab, tysk grammatik og biologi skal ikke længere være finere end måleteknik, tegning og læren om byggematerialer.

Med 55 konkrete forslag i udspillet ’Fra folkeskole til faglært - erhvervsuddannelser til fremtiden’ vil regeringen gøre op med uddannelsessnobberiet og styrke den faglige stolthed på erhvervsskolerne.

Det skal blandt andet ske ved en øget praksisfaglighed i folkeskolen, hvor eleverne i 7. til 9. klasse kan tage valgfag på erhvervsskolerne. Samtidig får eleverne et nyt undervisningsforløb "Uddannelses- og erhvervskendskab" i 8. og 9. klasse samt bedre vejledning i deres uddannelsesvalg.

- Kun to ud af 10 vælger en erhvervsuddannelse efter folkeskolen. Det er alt for få. Derfor skal vi åbne de unges øjne op for, hvad man kan med en erhvervsuddannelse. Der er gode jobmuligheder, og mange danske virksomheder er grundlagt af håndværker, der har arbejdet sig op og har skabt en succesrig virksomhed. Vi skal derfor gøre op med den fejlopfattelse, at det boglige arbejde er finere end håndens, sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), da han flankeret af undervisningsminister Merete Riisager (LA) i går præsenterede planen på Morsø Landbrugsskole.

Mangler faglærte
Andelen af unge, der søger ind på en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse, er faldet fra 31,7 pct. i 2001 til 19,4 pct. i 2018.

De seneste par år har analyser fra både Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Danske Regioner vist, at Danmark vil mangle 70.000 personer med en erhvervsuddannelse i 2025.

Den kurve vil regeringen vende med et mere attraktivt ungemiljø i erhvervsuddannelserne, en solid faglighed og mulighed for fordybelse og afklaring.

Det sker for eksempel ved at udvide grundforløb 1 med ét år, så elever i op til to år efter afsluttet 9. eller 10. klasse kan få det længere introducerende forløb, inden de skal vælge uddannelse. Også de ældre elever får mulighed for mere tid til afklaring og fagene med det nye introducerende grundforløb, GF+, der skal ligge før grundforløb 2.

På den måde håber regeringen, at skabe en bedre balance mellem erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser, når de unge skal vælge ungdomsuddannelse.

Med udspillet foreslår regeringen desuden, at 10. klasse skal have et konkret og grundigt gennemsyn af en ekspertgruppe, så 10. klasse i langt højere grad bliver begyndelsen på en erhvervsuddannelse frem for afslutningen på grundskolen. Ekspertgruppen får til at opgave at komme med anbefalinger til, hvordan 10. klasse kan erhvervsrettes og nærheden til erhvervsskolerne øges.

Mest muligt for pengene
Samlet set vil regeringen afsætte et beløb på to mia. kr. over fire år, oplyser Undervisningsministeriet. Men det skal ses i forhold til, at erhvervsskolerne de seneste år i lighed med andre statslige institutioner hvert år har skullet finde to pct. på budgetterne på grund af det såkaldte omprioriteringsbidrag.

Hos Dansk Byggeri mener underdirektør Louise Pihl ikke, at de afsatte penge er nok.

- Træerne vokser ikke ind i himlen. Den helt almindelige undervisning tilføres desværre ikke flere penge, og her vil der stadig være et pres på skolerne, fordi elever og virksomheder i dag ikke oplever tilstrækkelig kvalitet i uddannelserne. Derfor er spørgsmålet, om de to mia. kr. er fordelt, så vi får mest mulig ud af pengene. Sammen har vi stadig en kæmpe udfordring med at få 25 pct. af en årgang til at vælge en erhvervsuddannelse i 2020, siger hun.

Regeringen inviterer aftalekredsen bag erhvervsuddannelsesreformen og folkeskoleforligskredsen til første forhandlingsmøde i Undervisningsministeriet onsdag den 19. september.

Læs mere: Topchef: - Jeg savner drengen på den borede knallert