23948sdkhjf

Favrskovs største byggeprojekt har fejret rejsegilde

60 plejeboliger, 18 korttidsboliger, 3 akutboliger, wellness, fællesarealer samt service- og personalefaciliteter.

I alt knap 7.500 kvadratmeter fordelt på 4 etager står næste sommer færdigt som det første byggeri i Dommerparken i Hammel.

Her er området omkring Delikas tidligere pålægsfabrik under omdannelse til bykvarter, og forleden fejrede Favrskov Kommune og totalentreprenøren Poul Pedersen A/S rejsegilde.

Poul Pedersen A/S vandt projektet i omvendt licitation til 127 mio. kroner og har været i gang på byggepladsen siden december sidste år.

Med på holdet er et rådgiverteam bestående af P+P Arkitekter, Lumo Arkitekter, Bogl Landskabsarkitekter og Drias Rådgivende Ingeniører. De har skabt et plejecenter bestående af mindre boenheder og uden lange gangarealer - som en by i byen med pladser, gader og torve.

Dommerparken er delt op i mindre områder, hvoraf nogle er kommunale og andre er private. Når plejecentret står færdigt, tager man hul på byggemodningen af den resterende del. Favrskov Kommune forventer, at der over tid vil blive opført 250-300 boliger.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141