23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Positive takter i et grønt København

Det mener Licitationen - Byggeriets Dagblad

København skal i den grønne førertrøje, hvis det står til kommunens overborgmester, Frank Jensen (S).

I hvert fald har han nu ifølge Berlingske spillet ud med fem konkrete initiativer, som skal indgå i de kommende budgetforhandlinger på Københavns Rådhus.

Det indebærer blandt andet, at alle private brændeovne i kommunen skal udfases, indfasningen af elbusser skal fremskyndes, og så lægger overborgmesteren op til, at det i kommende kommunale udbud bliver et krav, at en del af vognparken skal bestå af el- og brintbiler. Dog kun køretøjer op til 3,5 ton - altså varebiler.

Det kan dermed meget godt tænkes, at bygge- og anlægsvirksomhederne for at kunne byde på opgaver i Københavns Kommune i fremtiden bliver stillet over for krav om grønnere køretøjer.

Inspirationen er hentet fra Stockholm, hvor der allerede i dag stilles lignende krav på blandt andet flytninger af møbler og materialer. Og set fra et miljøsynspunkt er forslaget vel ikke så dumt endda. For erhvervslivet er også nødt til at gå foran i den grønne dagsorden og komme udledningen af farlige stoffer til livs.

Et krav om grønnere køretøjer er imidlertid også en merudgift for virksomhederne, og dermed kan man måske forvente, at det for kommunen vil resultere i dyre tilbud på opgaverne. Det er så spændende om politikerne på Københavns Rådhus er villige til at betale det for et grønnere København. Men udspillet er et skridt i en grønnere og bedre retning.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125