23948sdkhjf

Ældre og unge skal dele hverdag ved K.B. Hallen

G.V.L Entreprise bygger ’Generationernes Frederiksberg’ med både plejeboliger, sportsfaciliteter og byrum

200 plejeboliger og nye byrum samt café, træning og nye faciliteter til Frederiksberg Boldklub.

Det er på menuen for G.V.L Entreprise, Rubow Arkitekter, BBP Arkitekter og Dominia, som tidligere på sommeren vandt totalentreprisen i konkurrencen om ’Generationernes Frederiksberg’ – et helt nyt kvarter, der erstatter et eksisterende plejehjem og fodboldklub langs banerne ved K.B. Hallen på Frederiksberg.

Konkurrenceforslaget omfatter 18.300 kvadratmeter og er udformet som et åbent plejehjemsbyggeri omkring en række lommepladser, der skal bidrage til byliv og møder mellem generationer. Alle facader fremstår aktive og beboede i et udtryk, der signalerer boligbyggeri frem for plejecenter.

Som noget helt særligt for stedet integreres et nyt klubhus til Frederiksberg Boldklub i byggeriet. Herved skabes mulighed for at etablere en række udadvendte servicetilbud, der kan bruges af stedets forskellige brugere henover døgnet og dermed sikre en højere grad af byliv og fællesskab.

- Projektet er vundet på kvalitet frem for pris, og det sender et stærkt signal om, at Frederiksberg Kommune mener det, når de taler om værdier og ambitioner for ældre medborgere og deres livskvalitet. Nutidens ældre er vant til et aktivt socialt og fysisk liv, og det stopper jo ikke, bare fordi de får brug for pleje og hjælp i hverdagen, siger direktør Lars Hetland fra Rubow i en pressemeddelelse.

Bedømmelseskomiteen fremhæver i sin betænkning, at vinderprojektet udviser stor arkitektonisk kvalitet på mange niveauer og er velintegreret i en kompleks kontekst.

- Byggeriet viser på bedste vis, hvordan et hus med to meget forskellige funktioner kan få et fælles udtryk, der beriger begge aktører i huset, lyder det.

Det nye plejehjem, som opføres af Frederiksberg Kommune og FB-Fonden, erstatter 100 utidssvarende plejeboliger, der nedrives på grunden. Det er ambitionen, at byggeriet opnår DGNB Guld-certificering.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.227