23948sdkhjf

Dansk køkkenkæde arbejder på islandsk comeback

Tvis Køkkener er på vej ind på et nyt marked: Island. Det bekræfter Ole Lund Andersen, administrerende direktør i TCM Group, der står bag Tvis Køkkener samt Svane Køkkener, Kitchn og Nettoline

- Vi har truffet en strategisk beslutning om, at vi vil have en eller flere Tvis-butikker på Island, siger Ole Lund Andersen til Wood Supply. 

Hovedstaden Reykjavik er den naturlige placering, men der også andre steder, hvor Tvis potentielt kan komme med. Det kan være i forbindelse med møbelbutikker, byggemarkeder eller andet. 

Håber på starten af 2019
Køkkenkoncernen har kontraheret med et rekrutteringsfirma, som søger efter mulige kandidater til det islandske marked. Og nogle kandidater har allerede meldt sig, fortæller TCM-direktøren. 

Hvornår, den først Tvis-butik slår dørene op, er ikke på plads endnu. 

- Vi arbejder hårdt på det. Erfaringsmæssigt går der altid noget tid, men vi sigter efter starten af 2019, siger Ole Lund Andersen.

Faktisk er den forestående entré på Island snarere et comeback. Før finanskrisen stod kæden stærkt på Island med salg af køkkener.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109