23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Deas, Sweco, Niras, Atcon og Casa Arkitekter

Deas
Bjørn Bøjden Erichsen, cand.merc.jur., er tiltrådt som ny teamchef i Deas.

Bjørn skal lede et team af ejendomsadministratorer, der servicerer og administrerer investeringsejendomme på vegne af private investorer på Sjælland. Han har arbejdet med ejendomsadministration siden 2010, både som ejendomsadministrator, asset manager og senest som chef for driften af en større ejendomsportefølje. 

Sweco
Wei Han, 35 år, er ansat som ingeniør i Water & Energy afdelingen på Swecos kontor i Glostrup. Wei er uddannet civilingeniør.

Hos Sweco skal Wei arbejde med vand- og afløbsprojekter, herunder planlægning, projektering og modellering af vandforsyningsnet samt design og modellering af spildevands- og regnvandssystemer.

Wei kommer fra en stilling som ingeniør hos Rambøll Danmark, hvor hun arbejdede med tilsvarende opgaver på blandt andet på internationale projekter.

Niras
Jens Dahlstrøm Poulsen, 25 år, er ansat hos Niras.

Jens er nyuddannet civilingeniør og specialiserede sig under sin uddannelse i byggeledelse - blandt andet i sit speciale, hvor han fordybede sig i samarbejdet mellem byggebranchens partere.

Hos Niras skal Jens omsætte teori til praksis og hjælpe med at styre tid, økonomi og sikre fremdrift på byggeriet af Nyt Aalborg Universitetshospital i samarbejde med firmaets erfarne byggeledere.

Atcon
Ove Erik Höilund Mortensen er trådt ind som bestyrelsesformand hos Atcon A/S, mens Yvonne Tina Kilstoft Bech er udtrådt af bestyrelsen (kilde: CVR).

Casa Arkitekter
Erik Skytte er indtrådt som administrerende direktør hos Casa Arkitekter A/S, og samtidig er Preben Majdahl Nielsen trådt ind i bestyrelsen (kilde: CVR).

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172