DAGENS LEDER: Energiforliget mangler lidt fokus
Af Christian Brahe-Pedersen
At alle Folketingets partier i fredags kunne enes om en 10-årig energiaftale fra 2020 til 2030 rummer uden tvivl perspektiver for fremtiden. For den sikrer, at fremtidige regeringer - uanset om de er fra den røde eller blå fløj - står inde for den energipolitik, som skal bringe Danmark mod målet om, at vedvarende energi i 2030 kan dække elforbruget herhjemme og samlet nå en andel på 50 pct. vedvarende energi.
Det indebærer en betydelig udbygning af havmølleparkerne og en halv milliard årlige kroner til energieffektiviseringer. Heraf er der afsat 200 mio. kr. årligt til energibesparelser i bygninger.
Set fra et bygge- og anlægsperspektiv skal der lyde ros for, at der årligt afsættes 200 mio. kr. til at nedbringe bygningernes energiforbrug, hvilket egentlig måske er mere end, branchen havde regnet med.
Men man kan godt frygte, at det ikke batter synderligt, når man tager i betragtning, hvor meget bygninger egentlig kunne bidrage med i forhold til at nedbringe energiforbruget. Omkring 40 pct. af det samlede energiforbrug anvendes i bygninger, og Statens Byggeforskninginstitut har vurderet, at der frem mod 2050 kan spares en tredjedel på varmeforbruget i bygninger ved at energieffektivisere. Og renoveringer af ikke mindst den ældre del af bygningsmassen er ikke ligefrem billig.
Overordnet rykker en øget brug af vedvarende energi rigtig meget på energiregnskabet. Men energiforliget burde have lagt endnu mere vægt på at gøre bygningerne "grønne" ved energibesparelser.
