23948sdkhjf

For få kandidater til de høje stillinger

Der mangler tårnkranførere, som kan lide og tåle at arbejde i højden. Og uddannelsesstederne kan ikke fylde holdene

Flere steder i landet boomer byggeriet af store ejendomme, hvor høje kraner ofte er en selvfølge til byggeprocessen.

Men det bliver svært at bygge store konstruktioner, hvis der ikke er nok arbejdsfolk til at styre de høje tårnkraner.

Byggebranchen har stor efterspørgsel på kranførere, der kan sætte sig op i de 50 til 100 meter høje kraner.

Paradokset er, at byggebranchen har så travlt, at den ikke kan undvære sine ansatte, der gerne vil videreuddanne sig - og samtidig er der ikke ledige nok, der vil tage uddannelsen.

Og det kan man mærke på både AMU Centret Hoverdal i Spjald i Jylland og AMU Centret Audebo ved Holbæk, som er de eneste steder i landet, hvor man uddanner tårnkranførere.

Tomme sæder i tårnkranen
Der er nemlig mange tomme pladser på holdene, hvor man uddanner kranfører til at sidde i de mange meters højde.

Det oplever Roland Olsen, der står for undervisningen på AMU Center Audebo ved Holbæk, som er en afdeling af EUC Nordvestsjælland.

- I de perioder, hvor der er meget at lave "udenfor", så har vi ikke nok at lave på skolen. Men når der er stor arbejdsløshed, så vælger man selvfølgelig at uddanne sine folk.

Samme oplevelse deler Henning Thorsen i Spjald, som er forstander hos AMU Hoverdal.

- Vi har slet ikke fyldt holdene. Arbejdsløsheden er lav, og de arbejdsløse, der er tilbage er svære at få fat i, siger han.

I Dansk Byggeri erkender man paradokset.

- Vi skal have de ledige, der er tilbage, i gang med uddannelsen, siger underdirektør i Dansk Byggeri Louise Pihl.

Hun mener, at det skal ske gennem jobcentrene og A-kasserne, som skal finde nogen, der er motiverede til at tage uddannelsen.

Et job med ansvar
Derfor prøver de to kranførerundervisere at lokke nye elever til uddannelsen med jobgaranti. En af de elever, som allerede er kommet i job, er Martin Garde, som i dag har job på Amagerværket under Hofor. Han kan efter sin eksamen og uddannelsen ved Audeboskolen vest for Holbæk nu køre en af de store kraner på sin arbejdsplads i København.

Martin Garde er ansat på Amagerværket, men har valgt at tage uddannelsen som tårnkranfører blandt andet på grundt af jobbets karakter.

- Jeg kan godt lide den selvstændighed, der er i jobbet. Og ikke mindst det ansvar, som man sidder med som kranfører. Det er dig, der har ansvaret for at flytte tonstunge emner med centimeters præcision. Den fornemmelse kan jeg godt lide, siger han.

Hos NCC kan man ikke nikke genkendende til billedet af, at der ligefrem skulle være mangel på kranførere. Selskabet oplyser at man normalt selv har kranførere i sjakkene, der kan betjene de tårnkraner, der er på byggepladserne.

Alle kraner kører
På DNV det nye supersygehus i Gødstrup vest for Herning, som er under opførelse, og som er en af landets største byggepladser i øjeblikket, kan projektdirektør Michael Hyllegaard konstatere følgende:

- Faktisk kan jeg se, at alle de nødvendige kraner kører, så må der jo også være nogen der kører med dem, siger han til Licitationen Byggeriets Dagblad.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.266