23948sdkhjf

Nye tider for de danske herregårde

Hvor godsejerne tidligere først og fremmest drev landbrug, bliver der nu prøvet nye forretningsideer af. Ny bog fortæller om de nye tider

Fra lade til filmproduktion. Fra ridehus til teater. Og fra køkkenhave til skolehave. Sådan lyder blot tre eksempler på, hvad der kan ske, når herregårdene genopfinder deres historiske bygninger til nyt liv og nye aktiviteter.

I deres storhedstid var herregårdene en stærk drivkraft for lokalområdet og en vigtig arbejdsplads, og de gik forrest i den teknologiske, kulturelle og bygningsmæssige udvikling på landet.

I dag står de stadig som enestående kulturmiljøer, men særligt driftsbygningerne er udfordrede på flere fronter - de er dyre at holde ved lige og kan ikke bruges i moderne landbrugsdrift. Og bliver bygningerne ikke brugt, bliver de heller ikke bevaret.

Det er blandt andet den udfordring, som Realdania har været med til at sætte fokus på med kampagnen Fremtidens Herregård. Kampagnen har siden 2008 bidraget til, at en lang række herregårdsprojekter er blevet til virkelighed, som har det til fælles, at de skaber nyt liv i de historiske bygninger og kulturmiljøer.

Løfte lokalområdet
Erfaringerne fra kampagnen kan man læse mere om i en ny bog. Den viser forskellige veje til at udfolde det potentiale, der ligger i de gamle bygninger og hvordan herregårdene kan være med til at løfte det lokalområde, de er en del af.

- Det er glædeligt at se, hvordan herregårdsprojekterne er lykkedes med at genopfinde sig selv og række ud i samfundet. Alle projekter i kampagnen har etableret nye lokale relationer - både gennem nære samarbejder med lokalområdets beboere og foreningsliv og gennem frugtbare samarbejder med andre virksomheder og institutioner. Det gavner både den lokale stolthed og sammenhængskraft, skaber nye lokale arbejdspladser og styrker turismen, siger projektchef Christian Andersen, Realdania, i en pressemeddelelse.

Nye funktioner
Herregårdens stemningsfyldte bygninger og de storslåede kulturlandskaber er vigtige ressourcer, når godsejeren udvikler nye forretningsområder.

Både fordi bygningerne har vist sig fleksible til indretning af nye funktioner, og fordi de historiske rammer udgør en stærk fortællemæssig ramme for nye produkter.

En positiv sideeffekt ved det nye fokus på herregårdene er en styrkelse af den lokale identitet og stolthed, ligesom de besøgende og gæster, der trækkes til, er med til at øge også det nationale kendskab til herregården.
brahe

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125