Nye tal: Dansk Boligbyg slår regnskabsrekorden
Efter i nogle år at have ligget stabilt omkring de 700 mio. kr. har omsætningen fået et gevaldigt løft hos Dansk Boligbyg.
Hele 923 mio. kr. har Horsens-virksomheden omsat for i 2016/17, og det er mere end forventet. Indtjeningen stiger til gengæld ikke i samme takt, om end resultatet før skat på 27,1 mio. kr. også er det hidtil bedste.
At indtjeningen stiger mere beskedent, skyldes blandt andet, at der i årets løb er ansat en del nye medarbejdere til kommende opgaver:
- Og samtidig har vi påbegyndt en investering og implementering af digitale værktøjer, som på sigt skal give større sikkerhed og ensartethed i projektstyringen og derved minimere vores usikkerhed og risiko, skriver Dansk Boligbyg i sin årsrapport, hvor resultatet betegnes som meget tilfredsstillende.
Ledelsen har netop søsat ”Strategi mod 2022” og vil i de kommende år arbejde for at sikre kontrolleret vækst og forbedret indtjening.
I 2018/19 forventer Dansk Boligbyg en omsætning på 1,3 mia. kr. og et resultat i niveauet 35-39 mio. kr.
mio. kr. | 2017/18 | 2016/17 |
---|---|---|
Nettoomsætning | 923,8 | 688,3 |
Resultat af primær drift | 27,2 | 24,5 |
Resultat før skat | 27,1 | 25,5 |
Årets resultat | 21,3 | 19,8 |
Overskudsgrad | 2,9 | 3,5 |
Egenkapital | 71,9 | 65,7 |
Antal ansatte | 67 | 55 |
Regnskabsåret dækker perioden 1. april-31. marts. |