23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Kommuner, brug nu pengene rigtigt

Det mener Licitationen, Byggeriets Dagblad

Økonomiaftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) for 2019 er set med bygge- og anlægsbriler absolut et skridt i den rigtige retning.

En frygt for mere stop and go-politik er væk, i og med at de kommunale grundkapitalindskud til almene boliger forbliver nogenlunde uændret. Dermed har kommunerne fortsat incitamenter til at bygge alment.

Men nok så vigtigt hæves det kommunale anlægsloft fra 17 til 17,8 mia. kr. I forhold til behovet er det måske stadig i den lave ende, men når man tager i betragtning, at finansminister Kristian Jensen (V) sidste år mente, at anlægsinvesteringer på 15 mia. kr. er et historisk højt niveau, er det vel ganske hæderligt, at kommunerne nu har sikret sig 17,8 mia. kr. at gøre godt med.

Spørgsmålet er så, hvad pengene bliver brugt på. Regeringen og KL lægger i aftalen op til, at de kommunale investeringer i højere grad målrettes den borgernære velfærd. Det kan man jo kun læse som flere investeringer i plejehjem, skoler og daginstitutioner, hvilket selvfølgelig også er påkrævet mange steder.

Men kommunerne bør i deres budgetlægning ikke glemme vedligeholdelsen af de kommunale veje. Den halter gevaldigt i talrige kommuner, og det bliver ikke billigere for dem bare at lade stå til og lappe på huller hist og her. Det gør kun fremtidige reparationsarbejder dyrere, hvilket vel heller ikke er optimalt i en tid, hvor kommunerne mangler penge til daginstitutioner og flere ældre. Det skal selvfølgelig prioriteres, men det er også nu, at vejene skal have et løft.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109