Regeringen og KL hæver anlægsrammen
Af Liv Arnth Jørgensen
Regeringen og KL kunne i går trykke hinanden i hænderne og finde de brede smil frem efter de to parter endelig nåede til enighed om en aftale om kommunernes økonomi for 2019.
Med aftalen udvider parterne kommunernes anlægsramme 17 mia. kroner til 17,8 mia. kroner.
- Det er ikke noget, der starter nogen skovbrand på arbejdsmarkedet. Men det kan forhåbentlig bidrage til at fortsætte det lange seje træk med at få gennemført en række kommunale projekter, der har stor værdi for borgerne og stor samfundsnytte. Det gælder for eksempel den helt nødvendige vedligeholdelse af veje og cykelstier og en forbedring af skolernes indeklima, siger cheføkonom i Dansk Byggeri Bo Sandberg.
Til topkarakter
Med aftalen har parterne samtidig sikret ro og regelmæssighed omkring kommunernes medfinansiering af alment nybyggeri. Den procentdel, kommunerne selv skal betale, bliver fastholdt på 10 procent for ungdomsboliger, og også som gennemsnit for familieboliger. Men som noget nyt justeres kommunernes medfinansiering til mellem 8 og 12 pct. for familieboliger afhængig af boligstørrelsen. Det glæder Dansk Byggeri.
- Med aftalen om nogenlunde uændret grundkapitalindskud, undgår man uhensigtsmæssig stop-and-go politik ude i kommunerne. Faktisk er det næsten det bedst tænkelige, at man samtidig med ro og regelmæssighed også får skruet lidt på incitamenterne, så det gøres mere attraktivt at bygge de lidt mindre familieboliger, som er mest efterspurgt i markedet. Så den del af aftalen er bestemt til en topkarakter, siger Bo Sandberg.
Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) glæder sig også over det lille løft i anlægsrammen.
- Men det er dybest set stadig for lavt, og man får ikke indhentet det efterslæb, som vi har på området, siger adm. direktør Henrik Garver.
Positiv udvikling
Et centralt element i forhandlingerne har desuden været offentlig-privat samarbejde. Parterne er nået til enighed om en aftale, som blandt andet betyder, at partnerskaber mellem kommunerne og erhvervsorganisationerne skal øge gevinsterne ved samarbejdet.
Hos DI håber direktør Tine Roed, at initiativerne vil kickstarte det offentlig-private samarbejde efter flere års stilstand.
- Aftalen giver håb om, at vi efter mange års svag udvikling igen kan få sat gang i en positiv udvikling på området, siger hun.
Aftalen med kommunerne er sammen med aftalen med regionerne de første væsentlige byggesten til den samlede finanspolitik for 2019. Aftalerne indebærer, at både kommunerne og regionerne må bruge lidt flere penge i 2019.
Fakta om konkurrenceudsættelse
Kommunerne konkurrenceudsatte i 2017 27,1 pct. af de udbudsegnede opgaver mod 26,9 pct. i 2016. Beregninger fra DI viser, at kommunerne ved at lære af erfaringer fra de kommuner, der konkurrenceudsætter flest opgaver inden for de tekniske opgaver, kan øge konkurrenceudsættelsen til 29,3 pct., mens den kan øges til 32,7 pct., hvis støttefunktionerne inkluderes. De sidste fem år er udsættelsen i gennemsnit steget med 0,4 procentpoint per år.
Kilde: DI |
