23948sdkhjf

Aarsleff bygger nyt domicil til Danske Bank

Danske Banks hovedkvarter til tre mia. kr. har et samlet byggeareal på 113.000 kvm

Per Aarsleff A/S har indgået kontrakt med Danica Pension om byggeriet af Danske Banks nye hovedsæde på den gamle posthusgrund ved Bernstorffsgade i København.

Byggeriet består af et samlet byggeareal på cirka 113.000 kvm fordelt på 73.000 kvm til Danske Banks domicil og 40.000 kvm til parkering og teknik.

Aarsleff oplyser i en fondsbørsmeddelelse udsendt tirsdag, at kontrakten har en værdi på cirka tre mia. kr. og ligger i forlængelse af kontrakterne på nedbrydning og byggegrube, som allerede er i gang.

- Vi har i de seneste to år udført nedrivning og grubearbejde og parallelt hermed forhandlet selve byggeaftalen, der er landet i dag. Der er tale om et stort og markant byggeri med et usædvanligt omfang, siger Ebbe Malthe Iversen, adm. direktør i Per Aarsleff, til Børsen.

Licitationen - Byggeriets Dagblad forsøgte onsdag at hente kommentar fra direktøren, men det lykkedes ikke inden deadline.

Byggestart næste år
Den nye bygning bliver daglig arbejdsplads for cirka 4.000 ansatte og kommer desuden til at indeholde et bankmuseum, en café og en bankfilial.

Kontrakten udføres i totalentreprise, og Aarsleff-koncernens selskab Wicotec Kirkebjerg A/S udfører de tekniske installationer. Danica Pension, der er ejet af Danske Bank, er bygherre på projektet, Cowi er ingeniørrådgiver, mens Lundgaard & Tranberg Arkitekter er arkitektrådgiver.

Byggeriet begynder efter planen den 1. juni 2019 og forventes færdigt i 2023. Kontrakten ændrer ikke Aarsleffs forventninger til resultatet for regnskabsåret 2017/18.

Fremtid kræver nye omgivelser
Postnord Danmark valgte i foråret 2015 at fraflytte grunden på Bernstorffsgade og Tietgensgade for i stedet at leje sig ind i lokaler på Amager. Danica Pension købte arealet senere samme år med formål at udvikle et nyt byområde med erhvervsbyggeri og boliger. Allerede i slutningen af 2015 blev Aarsleff inddraget i projektets designfase.

Nu skal Aarsleff altså bygge nyt hovedkvarter for pensionskassens moderselskab. Danske Bank har siden 1875 ellers haft hovedsæde på Holmens Kanal i hovedstaden.

- Der er ingen tvivl om, at Holmens Kanal har været en central del af bankens 147-årige historie og kulturelle identitet, som vi tager med os i det nye hovedsæde. Men hvis banken også i de næste 147 år skal fortsætte med at være en moderne og innovativ bank for vores kunder og medarbejdere, så må vi skabe nye og mere tidssvarende rammer, der i højere grad lever op til vores ambitioner, sagde adm. direktør Thomas F. Borgen i en pressemeddelelse i februar.

Det nye kæmpedomicil

Danske Banks nye hovedsæde på den gamle posthusgrund i København har et samlet byggeareal på 113.000 kvm

Det er fordelt på 73.000 kvm til Danske Banks domicil og 40.000 kvm til parkering og teknik

Rådgivere på projektet er Cowi (ingeniør) og Lundgaard & Tranberg Arkitekter (arkitekt)

Bygherre er Danica Pension

Danske Bank lejer det nye domicil på Postgrunden, der ved færdiggørelsen vil være ejet ligeligt af ATP og Danica Pension

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141