23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Handelskrig gavner ingen parter

Det mener Licitationen, Byggeriets Dagblad

Hvert år eksporter Danmark stål for omkring 200 mio. kroner til USA. Den eksport er nu for alvor i fare, efter den amerikanske præsident Donald Trump har indført en told på EU’s stål- og aluminiumseksport til USA.

Ifølge præsidenten handler straftolden om, at USA’s import af stål og aluminium åbenbart er til skade for den nationale sikkerhed!

Det handler dog nok lige så meget om at beskytte den amerikanske stålindustri, som i årevis har været nødlidende, og en industri Donald Trump havde stort fokus på under valgkampen for to år siden. Nu indfrier han så et af sine valgløfter om at gøre "America great again".

Men det er ikke meget "great" over at starte en handelskrig, som lugter langt væk af protektionisme. For selvfølgelig har EU ikke andre muligheder end at indføre lignende told på amerikanske produkter. Og bevares - de europæiske forbrugere kan sikkert godt finde alternativer til Bourbon-whisky, Wrangler-jeans og øvrige varer.

Men en ny handelskrig gavner hverken USA eller Europa. For det kan ikke undgå at skabe usikkerhed om de fremtidige priser, og det gør det sværere for virksomhederne at planlægge deres produktion.

Med den fremfærd som Donald Trump hidtil har haft, er der dog intet, som tyder på, at han befinder sig foreløbig.

En handelskrig vil være til stor skade for den internationale handel, og derfor bør virksomhederne allerede nu tage deres forholdsregler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078