DAGENS LEDER: Alting koster - også erhvervsuddannelse
Af Christian Brahe-Pedersen
Normalt er der ikke de store forkromede udmeldinger på byggeriets område, når Folketinget holder sin traditionsrige afslutningsdebat. Men statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) bebuede dog under debatten i onsdags, at regeringen til efteråret lancerer et udspil til, hvordan flere unge søger og gennemfører en erhvervsuddannelse.
Der er da også brug for det. For i øjeblikket er det kun lidt over 19 procent af en ungdomsårgang, som har valgt en erhvervsuddannelse efter folkeskolen. Dermed er der fortsat et stykke vej til målet om 25 procent i 2020 og de mindst 30 procent, der skal søge en erhvervsuddannelse i 2025.
Som med alle udspil bliver det igen et spørgsmål om, hvor mange penge regeringen og et flertal i Folketinget ønsker at skyde i indsatsen. For gode erhvervsuddannelser koster penge, og erhvervsskolerne skal selvfølgelig have de rette forudsætninger for at investere i nyt udstyr og ny teknologi.
Samtidig bør der være et langt større samspil mellem folkeskolen og erhvervsskolerne, så vejledningen over for eleverne i 9. og 10. klasse styrkes yderligere. Her har den haltet længe.
Men spørgsmålet er jo, hvor villig regeringen er til at poste flere penge i erhvervsuddannelserne med tanke på, at erhvervsskolerne i den seneste finanslov blev pålagt besparelser på 100 mio. kroner.
Derfor klinger statsministerens udtalelser foreløbig lettere hult. For erhvervsuddannelser koster penge, hvis dansk håndværk fortsat skal være i front.
