PR-foto

Som et ekko fra finanskrisen er det stadigt nærmest et fast punkt i meddelelser om nye erhvervsinitiativer, at de skal "skabe vækst og beskæftigelse".

Realiteten er, at branche efter branche løber tør for ledig arbejdskraft. Derfor er der mere er behov for, at initiativer fra institutioner og styrelser kan skabe vækst uden brug for yderligere jobs.

Men langt om længe ser det ud til at det er gået op for regeringen, at det er blevet alvor, når erhvervslivet skriger på arbejdskraft.

Med et nyt udspil vil de gøre 20.000 flere jobparate, give flere ledige mulighed for at blive opkvalificeret og fordoble karantænen for at sige sit job op uden at have et andet på hånden eller sige nej til et job.

Kun få penge bag løfterne
Sammenlignet man andre initiativer, kniber det dog noget med pengene bag en omfattende indsats. I februar afsatte regeringen knapt en milliard til at hjælpe virksomheder med digital vækst. Kort efter blev der afsat 90 millioner til at forebygge flaskehalse i forbindelse med læse, skrive og regnefærdigheder. Og for få dage siden, glædede man sig over at der bliver brugt 300 millioner til langtidsledige, der er kommet i job.

Men i regeringens overordnede udspil, der altså skal komme manglen på arbejdskraft til livs, er der samlet afsat 100 mio. til de over 20 initiativer i år - og i årene fremover er der tale om 50-60 mio.

"Der er allerede mangel på kvalificeret arbejdskraft i flere brancher og i flere områder af landet. Antallet af faggrupper, hvor der er omfattende mangel, er på det højeste niveau i ti år, og der er rundt om i landet meldinger om mangel på mere end 160 faggrupper. For regeringen er det afgørende, at virksomhederne kan blive ved med at rekruttere den nødvendige arbejdskraft, så de kan holde gang i væksten og skabe flere arbejdspladser", hedder det ellers fra regeringen om baggrunden.

Med udspillet vil regeringen sikre, at virksomheder i hele landet har adgang til kvalificeret arbejdskraft.

Centralt er, at flere kontanthjælpsmodtagere skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og at der skal være bedre muligheder for, at de kan blive opkvalificeret.

Gentager tidligere fejl
Mindre end hver tredje kontanthjælpsmodtager er i dag jobparat. Resten - og det er knap 59.000 personer - er aktivitetsparate og står ikke til rådighed. Regeringen lægger op til, at alle aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der er omfattet af 225-timersreglen, visiteres som jobparate og dermed får en hjælp med mere fokus på arbejdsmarkedet. Det drejer sig om godt 20.000 personer.

Regeringen vil samtidigt udvide mulighederne for uddannelsesstilbud i beskæftigelsesindsatsen, så flere kan blive opkvalificeret.

- Hver eneste dag glæder jeg mig over, at vi oplever vækst og fremgang i Danmark. Beskæftigelsen har aldrig været højere, og rigtig mange mennesker er kommet i job og fået mulighed for at forsørge sig selv. Alene siden sommeren 2015 er der skabt 129.500 private job. Men jeg hører også næsten dagligt om virksomheder, der har svært ved at rekruttere medarbejdere. Uanset hvordan vi vender og drejer disse meldinger, er der brug for handling, så vi ikke gentager historien fra sidste opsving. Mangel på arbejdskraft må ikke blive en stopklods for dansk økonomi, siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen.

- Vi har alle et ansvar for, at de ledige kommer i job og får glæde af opsvinget. Regeringen vil gøre godt 20.000 flere på kontanthjælp jobparate, så de løftes tættere på arbejdsmarkedet og bliver omfattet af en mere jobrettet indsats. Samtidig er det afgørende, at ledige har de kvalifikationer, som virksomhederne efterspørger. Derfor vil vi blandt andet udvide den regionale uddannelsespulje, så kontanthjælpsmodtagere kan få flere muligheder for at få korte uddannelsesforløb inden for områder med mangel på arbejdskraft, forklarer han.

Hente udenlandske folk
Regeringen vil senere i år lancere et særskilt udspil, der skal styrke virksomhedernes mulighed for at ansætte kvalificeret udenlandsk arbejdskraft.

- Jeg vil ikke lægge skjul på, at udenlandsk arbejdskraft har båret en stor del af jobfremgangen på det danske arbejdsmarked, og at virksomheder også i fremtiden får brug for at hente arbejdskraft til landet. Derfor vil regeringen i forlængelse af det, vi kommer med i dag, styrke mulighederne for, at virksomheder kan ansætte relevant udenlandsk arbejdskraft.

Udspillet er finansieret med bevillinger fra beskæftigelsesreformen, der ikke er blevet brugt. De fremadrettede tiltag er finansieret af puljen til uddannelsesløft.

Oplægget skal nu forhandles med partierne bag Beskæftigelsesreformen.