Skærp erhvervsskolerne - men praktikpladsen er vigtigst
Merete Riisager har netop præsenteret et nyt erhvervsskole-initiativ. Hun vil samle et panel af 15 erhvervsskoleelever, som skal hjælpe hende til at "komme af med fordomme og myter" og "udbrede kendskabet til erhvervsskolernes mange muligheder". Det lyder godt.
Der er i øjeblikket et klart politisk fokus på at trække Erhvervsuddannelserne frem i lyset og forbedre deres forhold. Det synes jeg er utrolig positivt - og også tiltrængt. For fremtiden ser ud til at byde på mangel af især tekniske faglærte.
Nogle af os - måske lidt ældre faglærte - har altid været af den opfattelse, at for at blive håndværker, skulle man “stå i lære" hos en virksomhed. Tiderne har selvfølgelig ændret sig, og nu er det blevet almindeligt, at folkeskoleeleverne opfordres til at søge ind på erhvervsskolerne på samme måde, som de også opfordres til at søge på gymnasierne.
Spild af tid
Tiden, da eleverne cyklede direkte ud til en virksomhed og søgte læreplads, er fortid. For de kender jo ikke virksomhederne. De kommer ikke længere i erhvervspraktik i folkeskolen. Og de kommer nok heller ikke med mor og far på arbejde.
Men derfor er vi alligevel mange, der ikke forstår, hvordan og hvorfor det hele har fået den drejning, at det nu handler om “at læse til håndværker". Og at det dermed er erhvervsskolerne, der bliver sat i centrum for uddannelserne, selvom det kun er en brøkdel af uddannelsen, der foregår her.
Merete Riisagers fagpanel er en ganske udmærket idé. Vi bliver nemlig nødt til at få løftet erhvervsuddannelserne, så de - og de faglærte - får den anerkendelse, de fortjener. Og så de unge i højere grad ser de faglige uddannelser som en reel mulighed.
Men hvis vi ikke i samme ombæring får forbundet virksomhederne og skolesystemet, som Teknologipagten så fint lægger op til, nytter det ikke meget. Så forbliver det luftige ideer - og de unge i fagpanelet spilder desværre deres tid.
Artiklen er en del af temaet Debat.
