23948sdkhjf

Pensionsselskab vinder pris for investeringer i infrastruktur

Industriens Pension har investeret for i alt 17 mia. kr. i infrastruktur

Industriens Pension er i konkurrence med en række pensionsselskaber fra hele verden kåret til den bedste globale investor inden for infrastruktur.

Pensionsselskabet har gennem årene foretaget infrastrukturinvesteringer på i alt 17 mia. kr. fordelt på næsten 350 forskellige aktiver. Investeringerne udgør lidt over 10 pct. af den samlede portefølje.

- Investeringer i infrastruktur er i dag en meget vigtig byggeklods i den samlede portefølje, og området har leveret meget stabile og positive bidrag til det samlede investeringsafkast i rigtig mange år, siger Jan Østergaard, der er chef for unoterede investeringer i Industriens Pension, i en pressemeddelelse.

Begrundelse for prisen
Dommerne ved IPE’s nylige kåring i Milano lagde i en skriftlig kommentar vægt på, at ”Industriens Pension har en fantastisk forståelse af sektoren, hvilket bl.a. kommer til udtryk i selskabets analyser af begrænsninger som illikviditet og omkostninger”.

Industriens Pension foretog sine første investeringer i infrastruktur i 2006 og har løbende udbygget området. Investeringerne har siden da leveret solide tocifrede årlige afkast.

Investeringerne omfatter en række vidt forskellige områder og dækker blandt andet over vedvarende energi, forsyningsaktiver, transportinfrastruktur og investeringer i social infrastruktur som eksempelvis hospitaler og skoler.

Blandt investeringerne finder man havvindmølleparkerne Butendiek og Gode Wind II, der begge ligger i den tyske del af Nordsøen, samt motorveje og rastepladser i forskellige dele af verden.

Bag kåringen står en række eksperter og organisationen IPE (Investment & Pensions Europe), der hvert år samler institutionelle investorer fra hele verden til IPE Real Estate Global Awards.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.287