På hospitalet støbes et af landets største in situ råhusprojekter
Det er ikke helt et samlebåndsarbejde af betonelementer, der sker på byggepladsen til fremtidens hospital i Hvidovre. Her bruges nemlig en lidt atypisk metode, når det kommer til projekter af denne størrelse, hvor etagedækkende støbes direkte på pladsen frem for at få betonelementerne lavet på forhånd på en fabrik.
I alt skal der støbes 24.000 kvadratmeter etagedæk ved hjælp af denne metode, som hedder in situ. Det er entreprenørfirmaet LM Byg A/S, som skal bygge råhuset, og opgaven er ikke i småtingsafdelingen.
- Nyt Hospital Hvidovre er lige nu blandt de største projekter i Danmark for flest kvadratmeter in situ etagedæk på ét enkelt byggeprojekt, fortæller Thomas Darmer i en pressemeddelelse. Han er projektchef i LM Byg A/S på Nyt Hospital Hvidovre.
Men disse in situ betonstøbninger er både dyrere og tager længere tid at udføre end ved at benytte betonelementer, som er støbt på forhånd. Så hvorfor egentlig bruge den metode?
- Metoden har en række fordele, som mindsker støj og rystelser samt giver mere fleksibilitet i bygningen. Og derfor er vi heller ikke i tvivl om, at den ekstra investering er rigtig godt givet ud i forhold til den daglige drift på hospitalet, forklarer Nils Turpie, som er projektleder på Nyt Hospital Hvidovre.
Mindre støj og rystelser
En klassisk etageadskillelse består af betonelementer der har hule kanaler, hvilket gør elementerne lettere. Men de har også tilbøjelighed til at gynge lidt op og ned på midten.
- Bevægelserne er typisk så små, at folk i bygningen ikke kan mærke dem, men skal man fx bruge et mikroskop eller et andet fintfølende apparat, kan bevægelserne have en stor betydning, forklarer Thomas Darmer.
Ved at støbe etageadskillelserne direkte på pladsen frem for at bruge elementer, som er støbt på forhånd, bliver bevægelserne betydelig mindre.
Derudover bliver etageadskillelserne også mere lydtætte, hvilket reducerer støj mellem etagerne meget.
Fleksibelt og fremtidssikret
In situ støbte etagedæk kan også spænde længere end almindelige elementdæk, og der er derfor behov for færre bærende vægge.
- Det betyder, at bygningen bliver mere fleksibel, og på sigt har man mere frihed til at ændre ruminddelingen, hvis man får behov for det. Der vil kun være få bærende vægge, som man ikke kan rykke rundt på, hvorfor langt de fleste indvendige vægge vil kunne fjernes og flyttes rundt, forklarer Thomas Darmer.
Denne fleksibilitet er essentiel på et hospital, som hele tiden skal være i stand til at tilpasse og indrette sig efter den nyeste viden inden for behandling og hospitalsdrift. Kaptain
