23948sdkhjf

Bravida vokser 20 procent i første kvartal

Teknikentreprenøren Bravida Danmark A/S omsatte for godt en halv mia. kroner i årets første tre måneder

I årets første kvartal steg teknikentreprenøren Bravida Danmark A/S’ omsætning med 20 procent til 496 mio. kroner fra 414 mio. kroner i samme periode sidste år.

Stigningen i omsætning er primært drevet af installationsvirksomheden, forklarer virksomheden.

Væksten i indtjeningen - målt som driftsresultat - voksede med 19 procent, og dermed fastholder teknikentreprenøren en overskudsgrad på 5 procent.

- Det er yderst tilfredsstillende, at vi endnu engang kan fremvise en stor omsætningsfremgang, samtidig med, at vi fastholder et godt indtjeningsniveau. Vi har fået mange nye opgaver i bogen, og nu handler det om at levere bedst muligt på disse opgaver. Derudover skal vi fortsat holde skarp fokus på at udvikle vores serviceforretning for at sikre en god balance mellem service- og installationsopgaver, siger Johnny Hey, adm. direktør i Bravida Danmark.

Bravida Danmark A/S – første kvartal
Mio. kroner 2018 2017
Nettoomsætning 496 414
Resultat af primær drift 25 21
Ordrebog 593 349
Ordrebeholdning 1.327 1.121
Antal ansatte (gennemsnit) 1803 1629
Regnskabet er afsluttet den 31. marts

En enkelt stor ordre
Der er også gode udsigter for fremtiden. Ordreindgangen steg med 70 procent i første kvartal 2018 og blev på 593 mio. kroner. På samme tidspunkt sidste år var den på 349 mio. kroner.

Ordreindgangen består primært af mindre og middelstore ordrer både indenfor installationsprojekter og service. Bravida Danmark har dog vundet en stor ordre på Aalborg Universitetshospital til en værdi af cirka 100 mio. kroner.

Ordrebeholdningen var ved udgangen af første kvartal 18 procent højere end samme periode i 2017 og beløb sig til 1,3 mia. kroner mod 1,1 mia. kroner.

Munk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109