Nordiske Medier lancerer ny jobportal
Det kan være vanskeligt at finde kvalificeret arbejdskraft inden for bygge- og anlægsbranchen. Byggerijob.dk er jobportalen, der hjælper bygherrer, rådgivende ingeniører, arkitekter, håndværkere, entreprenører og leverandører med at finde den helt rigtige kandidat.
På byggerijob.dk er det nemt at oprette et jobopslag, og annonceringen understøttes af online eksponering på Licitationen, Building Supply og Mestertidende, som har omkring 182.000 besøgende per måned og 40.000 nyhedsbrevsmodtagere. Der er derfor garanti for, at jobopslaget opnår effektiv eksponering og lang levetid - de rigtige steder.
Byggerijob.dk samler branchens jobtilbud på samme platform, så folk, der er på udkig efter nye udfordringer, kun behøver at kigge ét sted. Jobportalen er inddelt i forskellige kategorier, hvilket er med til at skabe et hurtigt overblik for den jobsøgende, og det er også muligt at oprette en jobagent, som giver direkte besked, når drømmejobbet dukker op.