23948sdkhjf

Carlsberg Byens største boligprojekt runder milepæl

91 lejligheder, 14 rækkehuse, daginstitution og erhvervslokaler – opkaldt efter berømt Skagensmaler – har fejret rejsegilde.

Knapt et år efter det første spadestik har Carlsberg Byen rejsegilde for Krøyer Hus på hjørnet af Ny Carlsberg Vej og Vesterfælledvej.

Det skete fredag den 23. marts, hvor administrerende direktør Jens Nyhus fra Carlsberg Byen P/S samtidig kunne glæde sig over, at 98 af boligerne allerede er solgt.

- Krøyer Hus er det første projekt, vi lancerede med en ny type optimerede boliger, som minimerer spildplads og giver køberen flere rum på færre kvadratmeter. Det har markedet taget rigtigt godt imod, og den model vil vi videreføre i vores kommende byggerier, sagde Jens Nyhus.

Med sine i alt 105 boliger er Krøyer Hus Carlsberg Byens hidtil største boligprojekt. Bygningen, der er tegnet af Entasis, som også står bag den prisvindende masterplan for Carlsberg Byen, har et samlet bruttoareal på 15.800 kvadratmeter og kommer til at indeholde 91 lejligheder, 14 rækkehuse, 1.600 kvadratmeter daginstitution og tre erhvervslejemål.

Schønherr står bag designet af uderummene og har i projektet arbejdet på at skabe et grønt åndehul, som inviterer lokalbefolkningen indenfor og samtidig forbereder området til fremtidens klimamæssige udfordringer.

- Området er en del af et større klimatilpasningsprojekt, og ved store regnskyl kan både boldbanen, som er forsænket, og et underjordisk anlæg fyldes med vand, således at omgivende områder undgår oversvømmelser, fortæller associeret partner Sanne Slot Hansen.

Krøyer Hus er opkaldt efter Skagensmaleren P.S. Krøyer, som i 1908 malede brygger Carl Jacobsen med dennes yngste datter Paula. Maleriet hænger i dag på det nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot i Hillerød.

Byggeriet opføres af Arpe & Kjeldsholm og skal stå klar til indflytning ved udgangen af 2018.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127