23948sdkhjf

Endelig: Nu bygges Helsingørs nye folkeskole

Kontrakten er på plads, og efter påske tager Elindco hul på sin største byggeopgave til dato.

Kort efter påske begynder arbejdet med at bygge den nye Skolen i Bymidten på Marienlyst Allé 2 i Helsingør.

Kontrakten med hovedentreprenøren Elindco blev underskrevet den 20. marts, og dermed kan der langt om længe sættes gang i det byggeri, som efter planen skulle have været indledt allerede i 2014.

Projektet blev i første omgang udskudt, fordi det viste sig, at lokalplanen var vedtaget i strid med miljøvurderingsloven og planloven. Til sidst valgte Helsingør Kommune at starte helt forfra, og det kostede kommunen millioner af kroner i erstatning til de storentreprenører, der mistede deres opgaver.

Arkitektkonkurrencen for det nye projekt blev vundet af Kjaer & Richter i foråret 2016 og omfatter cirka 8.000 kvadratmeter nybyggeri og 6.000 kvadratmeter renovering.  Hertil kommer terrænarbejder og vejanlæg.

Tre af de gamle skolebygninger er allerede revet ned, og der er gravet ud til hal, omklædningsrum og depoter i kælderniveau.

Går alt efter planen, vil den nye byskole med blandt andet multihal, musikskole og klubfaciliteter stå klar til indvielse i slutningen af 2019.

Politikerne i Helsingør byråd har bevilget 330 mio. kroner til den nye skole, der bliver noget mindre i omfang end Rubow Arkitekters oprindelige projekt, som blandt andet omfattede flere idrætsfaciliteter.

Hovedentreprisen løber op i omkring 240 mio. kroner, og det er Elindcos største byggesag til dato.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141