23948sdkhjf

Nyt kæmpeprojekt i Aarhus: A. Enggaard køber Stark-grunden

Et nyt byområde med 57.000 etagemeter bebyggelse er på tegnebrættet i Aarhus, hvor aalborgensiske A. Enggaard har købt den tidligere Stark-ejede trælastgrund ved Ringgadebroen og Godsbanen i byens centrum.

”Brokvarteret”, som projektet er døbt, er tegnet af C.F. Møller, og kommer til at bestå af cirka 700 boliger samt et mindre antal detailbutikker. Der bliver tale om et miks af ejerlejligheder, boliger til privat udlejning, almennyttige boliger og ungdomsboliger.

- Vi har i en årrække arbejdet intensivt med udvikling af Ceresgrunden og kan nu se til vejs ende på et af de største byudviklingsprojekter i Aarhus i nyere tid. Nu kigger vi mod nye projekter og er meget tilfredse med at have vundet købsretten til Brokvarteret, som bliver en eksklusiv og mangfoldig ny bydel inden for Ringgaden, siger administrerende direktør Asger Enggaard fra A. Enggaard.

Parløb med PKA
Det store projekt udvikles med PKA som medinvestor. De to parter samarbejder i forvejen om store boligprojekter i og omkring Aarhus samt i hjembyen Aalborg. Senest har A. Enggaard og PKA overtaget en del af den tidligere slagterigrund i Odense med henblik på at bygge 300 ejer- og lejeboliger i op til 20 etager.

Hos PKA ser ejendomschef Nikolaj Stampe frem til at tage hul på et nyt spændende projekt i Aarhus:

- Det er usædvanligt, at et så stort område ’frigøres’ så tæt på centrum i landets næststørste by. Bydelen får en central placering midt i Aarhus tæt på grønne arealer og ikke mindst Godsbanen, som er et område i rivende udvikling, siger han om byggeriet, der er muliggjort af, at Stark er i færd med at flytte sit store lager ved P. Hjort Lorenzens Vej ud af byen.

Opførslen af Brokvarteret påbegyndes efter planen i sommeren 2018, når lokalplanen er endeligt vedtaget. Kvarteret kommer til at bestå af i alt fire forskellige byrum med forskellige temaer og kvaliteter:

- Hvert byrum får sin egen karakter og skal alle medvirke til at sikre en stor variation af aktivitets- og opholdsmuligheder. De offentlige byrum suppleres af fælles gårdrum og private altaner og tagterrasser, og samlet set vil beboerne således have mange muligheder for udeliv tilgængelig, forklarer projektchef Jens Skinnebach fra A. Enggaard.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156