K.B. Hallens markante buer knejser igen

Det er 6½ år siden, at det københavnske kulturikon nedbrændte. Tirsdag var der rejsegilde på den nye K.B. Hal, som ikke bliver en kopi af den gamle.

Den imponerende nye K.B. Hal tager form, og tirsdag den 20. marts rundede projektet en markant milepæl, da bygherren, Kjøbenhavns Boldklub (KB), sendte kransen til tops på Peter Bangs Vej på Frederiksberg.

Byggeriet er nu så langt, at fundament, de omkransende ydervægge og ikke mindst de mægtige buer, der trækker tråde tilbage til den gamle hal, knejser stolt over byggepladsen.

I det nye design trækker Christensen & Co. Arkitekter på den oprindelige hals arkitektoniske DNA og vækker genklang i mange generationers minder om store oplevelser i K.B. Hallen.

- Vi vil give københavnerne en ny K.B. Hal. Ikke en kopi af den gamle. En ny hal, som bygger videre på arkitektoniske dna-spor. Her er det buede tag nok er det mest ikoniske. Derfor forbliver buen også fremover K.B. Hallens signatur, siger Michael Christensen, kreativ direktør og grundlægger af Christensen & Co. Arkitekter.

20 meter høj betonvæg er en hyldest
Da Kong Christian X indviede K.B. Hallen i 1938, var det Europas største private sportsanlæg. Den nye K.B. Hal bliver cirka 9.400 kvadratmeter stor og vil kunne huse op til 4.900 gæster.

Som en hyldest til den oprindelige konstruktion bliver en 20 meter høj betonvæg støbt på stedet efter samme metode, som blev anvendt tilbage i 1930’erne. Facaderne udføres i glaserede teglfliser, der er udviklet særligt til dette projekt. De hvide teglfliser giver hallen en knækket levende geometri, der reagerer med lyset og går i dialog med omgivelserne.

Råhuset der er udført i stål og elementstøbte betonkonstruktioner med robuste ubehandlede overflader, lige som i det oprindelige KB-anlæg.

Hoppende mennesker er en stor belastning Hos Rambøll, der er rådgivende ingeniør på projektet, har man stået over for flere store tekniske udfordringer undervejs i projektet.

For eksempel kunne gulvet i hallen ikke udføres som et traditionelt terrændæk, fordi bygherren ønskede at etablere en kælder under hallen til boldspil. Hallens gulv er derfor et dæk, der spænder mere end 10 meter mellem bærende bjælker hen over den cirka 30 meter brede boldhal i kælderniveau.

- Når hallen er fyldt, vil der stå op mod fem mennesker pr. kvadratmeter – og de vil hoppe i takt til musikken, når koncerten er på sit højeste. Det er mildt sagt en ret stor belastning for dækket, fortæller projektleder Simon Jensen fra Rambøll.

Og man kunne ikke blot nøjes med at gøre gulvet ekstra stærkt tættest på scenen. For i den nye K.B. Hal skal scenen kunne flyttes rundt, så den for eksempel kan stå midt i – med publikum rundt om. Stålkonstruktionerne i hallen er derfor også forberedt til ophængning af mere end 50 tons lyd- og lysudstyr overalt i salen.

Beton skal holde lyden inde
Beslutningen om at genoplive de ikoniske buer medførte, at rådgiverne måtte tænke ekstra over lydisoleringen. Fra facaden på den nye hal er der blot 17 meter til de nærmeste boliger, og en buet form medfører større udstråling af lyd, som ikke kan holdes inde med for eksempel trapezplader eller træ.

- Det kræver vægt og massefylde, så både loftet og siderne er lavet med beton for, at undgå at der slipper for mange decibel ud til naboerne, forklarer Simon Jensen, der selv var til mange koncerter i den gamle K.B. Hal, inden den brændte ned i efteråret 2011:

- K.B. Hallen er et ægte københavnerklenodie – både sportsligt, arkitektonisk og kulturelt – og for mig er det en ære at være med til at etablere den i en moderne version, siger han.

Det er Einar Konnerup, der er hovedentreprenør på byggeriet, som forventes færdigt ved udgangen af 2018.