23948sdkhjf

Milliarder kan hentes i bedre effektivitet på byggepladsen

Mangel på ledelse og kommunikation på byggepladsen giver et stort spild

Der kan hentes milliarder af kroner og tusindvis af mandetimer, hvis byggeriet begynder at minimere spild og ventetid.

Men der mangler ledelse og kommunikation på byggepladsen, så håndværkerne ikke står og triller tommelfingre og glor, mens de venter på materialer, nye ordrer eller på at komme til.

- Det er noget sludder, at den største trussel for byggebranchen de kommende år er mangel på kvalificeret arbejdskraft. Truslen er snarere, at mine medlemmer - murere, tømrere, malere og en række andre håndværkere - står 33 procent af deres arbejdstid uvirksomme på byggepladserne. Den kvalificerede arbejdskraft er altså til stede, hvis man begynder at udnytte den bedre. Det gør man ikke i dag, og det koster milliarder af kroner, og vi spilder tusindvis af mandetimer, siger Gunde Odgaard, sekretariatsleder i BAT-kartellet.

Han mener, at ledelse, kommunikation, logistik og samarbejde er fuldstændig fraværende i byggebranchen.

Ledelse og kommunikation
- Der mangler samarbejde mellem byggefolk og leverandører, håndværkerne er ikke uddannet i digitale værktøjer, og ofte tager man ikke ansvar for det samlede byggeris effektivitet - hverken i ledelsen eller blandt medarbejderne. Og så bruges tiden forkert, siger Niels Haldor Bertelsen, der er seniorforsker Niels Haldor Bertelsen, SBi/AAU Kbh., Byggeproces og Innovation.

- Hvorfor bruger man for eksempel to timer på at køre ned til tømmerhandlen for at hente manglende skruer, hvis man i stedet kan få sendt en pakke hurtigt ud til en langt billigere pris? Der er masser af lavt hængende frugter, så det gælder bare om at åbne øjnene for det, spørger han.

Disse betragtninger er det ikke alle, der er enige i.

Steen Justesen, som er adm. direktør i Elindco, et større byggefirma, siger til Licitationen - Byggeriets Dagblad:

- Sådan er det altså ikke helt skruet sammen. Vores folk står ikke og mangler materialer, for de bliver leveret præcis til den tid, hvor de skal bruges. Det kán dog ske, at man må stå og vente lidt, til nogle andre er blevet færdige, og det er jo ikke smart.

Hos Egil Rasmussen A/S i Fredericia, medgiver medejer Christian Duus, at der kan være lidt om snakken:

- Et stykke af vejen er der noget om det. Vi kan hente meget ved at have styr på, hvad folk faktisk skal lave den pågældende dag. Vi har indført et hurtigt stående morgenmøde med en tavle, så alle er klar over deres opgave. Det hjælper gevaldigt, og jeg synes det er forunderligt at køre forbi byggemarkederne om morgenen, for hvad laver alle de håndværkere der? spørger han.

Den, med at der mangler materialer, køber han dog ikke.

- Men noget andet er, at mange håndværkere også selv kan være bedre til at forberede sig på dagen foran dem, siger han.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.101